Nyt badeværelse på Frederiksberg — hvad koster det?
Se hvad det koster at bygge et helt nyt badeværelse på Frederiksberg, og få tre uforpligtende tilbud fra håndværkere, der kender karréejendommene.

Et nyt badeværelse på Frederiksberg koster typisk 165.000-290.000 kroner for et standardrum på 5-6 m², svarende til 29.000-49.000 kroner per kvadratmeter. De fleste badeværelser i karréejendommene er dog kun 2,5-4 m² og ligger på 130.000-190.000 kroner. I en etageejendom rammer en utæt membran naboens loft, og det er grunden til, at foreningen kræver anmeldelse, autoriseret arbejde og dokumentation. Få 3 gratis tilbud fra lokale badeværelsesfirmaer og få de usikre poster prissat hver for sig.
Hvad koster nyt badeværelse i Frederiksberg?
| Opgave | Vejledende pris |
|---|---|
| Nyt badeværelse, standard (5-6 m²) | 165.000-290.000 kr. |
| Nyt badeværelse pr. m² — ved 5-6 m² | 29.000-49.000 kr. pr. m² |
| Vådrumssikring og membran | 15.000-30.000 kr. |
| VVS-installation (bruser, toilet, håndvask) | 33.000-65.000 kr. |
| Nedrivning, opretning og bortskaffelse | 14.000-30.000 kr. |
| Elarbejde, gulvvarme og udsugning | 18.000-38.000 kr. |
Priserne er modelberegnede for Hovedstaden ud fra nationale basispriser og geografiske modifikatorer. De er vejledende og ikke et tilbud.
Vejledende priser baseret på markedsdata, 2026. Den faktiske pris afhænger af rummets stand, materialevalg og om installationer skal flyttes.
Markedsdata fra danske håndværksvirksomheder, 2026
Et nyt bad bygges fra bunden: fald mod afløbet, vådrumssikring, installationer og overflader. Det koster mere end en renovering, men er eneste vej, hvis indretningen skal ændres eller rummet ikke har været vådrum.
Priserne er inkl. materialer, arbejdsløn og moms og ligger 10-12 % over landsgennemsnittet i tråd med timepriserne i hovedstadsområdet.
Kvadratmeterprisen falder med rummets størrelse, fordi installationerne er en fast udgift. De fleste badeværelser i karréejendommene er 2,5-4 m², og et helt nyt bad i den størrelse ligger typisk på 130.000-190.000 kr. — lavere i alt end tabellens spænd, men omkring 45.000 kr. pr. m².
Der er samtidig et forhold, der gør et nyt badeværelse i en etageejendom til en anden slags projekt end det samme arbejde i et parcelhus, og som er værd at forstå, inden du går i gang: vandet løber nedad. En fejl i et vådrum på tredje sal er ikke kun din. Det præger, hvad foreningen kræver, hvad forsikringen forventer, og hvad du bør insistere på af dokumentation. Det er behandlet i et selvstændigt afsnit nedenfor.
Hvad påvirker prisen på et nyt bad?
Hvor faldstammen ligger
I en etageejendom er afløbets placering ikke et frit valg — den er bundet af, hvor faldstammen står. Et nyt badeværelse kan derfor sjældent placeres, hvor man helst ville have det, men dér hvor tilslutningen kan lade sig gøre inden for et rimeligt fald. Skal stammen flyttes eller udvides, er det en fælles installation, og så er det foreningens beslutning frem for din.
Om der har været vådrum i rummet før
Kan en eksisterende afløbsplacering genbruges, er det dyreste arbejde gjort. Skal der etableres vådrum i et rum, der aldrig har haft et, skal der føres nyt afløb med tilstrækkeligt fald frem til faldstammen, og gulvet skal brydes op. I en lejlighed betyder det desuden, at der arbejdes tættere på naboens loft, end nogen bryder sig om.
Hvad dækket er bygget af
I karréejendommene fra 1880-1930 er etageadskillelsen af træ. Bjælkelaget skal afstives, og membranen skal ligge på cementbaserede vådrumsplader, så den færdige overflade ikke bevæger sig — typisk 12.000-20.000 kr. mere end i et betondæk. I bebyggelsen fra efter 1950 er dækket af beton.
Vådrumssikringen
Membran, opkant og korrekt fald koster 15.000-30.000 kr. Posten er et lovkrav og kan ikke forhandles væk. I et lille rum falder prisen ikke tilsvarende, fordi det tidskrævende er opkanter og gennemføringer, ikke fladen — og det er netop dér, en utæthed opstår.
Antallet af tilslutninger
Udgangspunktet er tre enheder: bruser, toilet og én vask. I et bad på 3 m² er det som regel også hele programmet. Indbygget cisterne, håndklædetørrer og gulvvarme lægger hver især VVS- eller eltimer til, typisk 4.000-9.000 kr. pr. tilslutning i arbejde, før armaturet er købt.
Adgang og arbejdstid
Alt skal bæres gennem opgangen, og fjerde sal uden elevator lægger typisk 10-15 % på arbejdslønnen. Dertil kommer, at husordenen som regel begrænser støjende arbejde til et vindue på syv-otte timer på hverdage, hvilket strækker forløbet tre til fem arbejdsdage. Og en container på offentlig vej kræver tilladelse.
Ventilation og vejen ud
Et nyt bad skal have mekanisk udsugning med aftræk til det fri. I en karréejendom er det ofte det sværeste at løse: der er ikke altid en eksisterende kanal, facaden er foreningens og kan være omfattet af bevarende bestemmelser, og aftrækket må under ingen omstændigheder ende i et fælles hulrum eller hos naboen.

Boligtyper og kvarterer på Frederiksberg
Kommunen er en af landets tættest bebyggede, og boligmassen er usædvanlig ensartet: næsten alt er etageboliger, og næsten alle er enten andelsboliger eller ejerlejligheder. Det giver en helt anden fordeling af opgaver end i en kommune med parcelhuse.
Karréejendommene fra 1880-1930 langs Gammel Kongevej, Godthåbsvej, Falkoner Allé og gaderne omkring dem udgør kernen. De blev opført uden badeværelser, og de bad, der findes, er indrettet senere i et tidligere spisekammer, i en del af køkkenet eller på en inddækket køkkentrappe. Rummene er små, gulvet er af træ, og faldstammen ligger sjældent, hvor man ville placere den nu. Det er den hyppigste anledning til at bygge nyt: der er hverken membran eller fald i det, der er, og der er ofte en halv kvadratmeter at hente ved at rykke en let skillevæg.
Omkring Solbjerg, Lindevang og Fasanvej ligger etagebebyggelse fra 1930-1960 med betondæk og lidt større, mere regulære badeværelser. Her kan en ny opbygning som regel gennemføres uden at røre fælles installationer, og det gør opgaven både billigere og hurtigere.
Der findes desuden et mindre antal villaer og rækkehuse, blandt andet omkring Frederiksberg Have, men de udgør en beskeden del af boligmassen.
Endelig er der nyere etageboliger fra 1990'erne og frem på tidligere erhvervsarealer, hvor badeværelserne er unge med intakt membran, og hvor et helt nyt bad sjældent er nødvendigt af tekniske grunde.
Fælles for hele kommunen er tætheden. Der bor nogen under dig, over dig og på begge sider, og det er den enkeltfaktor, der mest adskiller et badeværelsesprojekt på Frederiksberg fra det samme arbejde i en forstad.
Sådan vælger du håndværkeren
Referencer fra etageejendomme, ikke fra parcelhuse
Et bad i en karré fra 1905 og et i et fritliggende hus er to forskellige opgaver — hvad angår faldstamme, trædæk, adgang og hensynet til naboer. Bed om to referencer fra lejligheder i samme type ejendom, og ring til dem.
Spørg, hvordan de dokumenterer membranen
I en etageejendom er dette ikke en formalitet, men det, der afgør en eventuel forsikringssag. Bed om billeder af den færdige membran med opkant og alle gennemføringer, inden flisearbejdet begynder. En håndværker, der selv foreslår det, har prøvet det før.
Kontrollér autorisationerne
El og VVS skal udføres af autoriserede installatører, og autorisationen kan slås op i Sikkerhedsstyrelsens register. Er arbejdet ikke udført af autoriserede folk, kan det få direkte betydning for dækningen ved en skade — også for naboens skade.
Aftal, hvem der taler med foreningen
Skal faldstammen eller ventilationen røres, er der en sag med bestyrelsen. Aftal, om håndværkeren tager dialogen, eller om det er dig, og få det skrevet ind. Uafklaret venter begge parter på den anden.
Ansvaret nedad — hvorfor dokumentationen betyder mere på Frederiksberg
I et parcelhus rammer en utæt membran dit eget gulv. I en etageejendom rammer den naboens loft, og det ændrer projektets karakter fra en privat sag til noget, tre parter har en interesse i: dig, foreningen og forsikringen.
Det er baggrunden for, at foreninger stiller krav, der kan virke bureaukratiske. Kravet om, at arbejdet skal anmeldes, at det skal udføres af autoriserede installatører, og at der skal foreligge dokumentation, handler ikke om mistillid til dig — det handler om, at foreningen hæfter for ejendommen, og at en vandskade i én lejlighed kan blive til en sag om flere.
For dig betyder det tre ting i praksis.
Det første er, at billeddokumentationen af membranen er det vigtigste papir i hele projektet. Der kommer aldrig et tidspunkt, hvor membranen kan ses igen — den ligger bag fliserne. Opstår der en skade om otte år, er spørgsmålet, om vådrumssikringen var udført korrekt — og det spørgsmål kan kun besvares af billeder taget, mens den lå fri. Bed om dem, inden flisearbejdet begynder, og gem dem sammen med tilbud, fakturaer og oplysninger om håndværkerens autorisation.
Det andet er, at autorisation ikke er til forhandling. El- og VVS-arbejde skal udføres af autoriserede installatører, og er det ikke det, kan et forsikringsselskab nedsætte eller afvise erstatningen ved en skade. I en etageejendom er konsekvensen ikke kun din egen — det er også naboens skade, der så står uden dækning.
Det tredje er, at gennemføringerne fortjener særlig opmærksomhed. Skaderne i et vådrum opstår sjældent midt på en fliseflade; de opstår, hvor rør, afløb og armaturtilslutninger bryder membranen, og i overgangen mellem gulv og væg. Det er præcis dér, en systemløsning betaler sig: manchetter og tætningsbånd, der er lavet til netop den membran, de sidder i. Køb derfor primer, membran, klæb, manchetter og fuge som ét system fra samme producent — blandes fabrikater, bortfalder producentgarantien som regel, og det er også dér, udførelsen oftest bliver improviseret.
Endelig er der en praktisk ting, der er værd at gøre, selv om ingen kræver det: fortæl naboen under dig, at du bygger badeværelse om, og bed dem sige til, hvis der viser sig noget på deres loft i månederne efter. En fugtplet, der opdages efter tre uger, er en let sag. Den samme plet opdaget efter to år er en dyr en.
Materialer og opbygning i et kompakt rum
Rækkefølgen nedefra er fast: bærende dæk, afstivning og pladeunderlag hvor det er nødvendigt, afretning med fald mod afløbet, primer, vådrumsmembran, klæb, flise og fuge. Faldet støbes i afretningen og ikke i klæbelaget, så valget mellem punktafløb og lineær rende skal træffes, inden gulvet bygges op — og i et lille rum taler meget for en rende langs væggen, fordi den giver fald i én retning og færre tilskæringer.
På et trædæk skal bjælkelaget afstives, og membranen ligge på cementbaserede vådrumsplader, så den færdige overflade ikke bevæger sig. Almindelig gips hører ikke til bag en flise i et bad. Gulvfliser skal være skridhæmmende, mindst R10 i rummet og R11 der, hvor der bruses, og epoxyfuge i bruseområdet optager ikke vand og misfarves ikke.
I et rum på 2,5-4 m² er der tre valg, der afgør, om resultatet fungerer. Et vægmonteret toilet med indbygget cisterne frigør 15-20 centimeter gulv og kræver en forvæg, der skal bygges fra starten. En håndvask på 35-40 centimeters dybde frem for en standard på 50 giver mærkbart bedre passage. Og store fliseformater med få fuger får rummet til at virke større frem for mindre.
To ting hører desuden med i en etageejendom. Faldstammen larmer, og er den friliggende, kan den lyddæmpes med en isoleringsmåtte eller kasses ind, mens væggen alligevel er åben — nogle få tusinde kroner nu, uforholdsmæssigt dyrt bagefter. Og ventilationen skal føres til det fri, ikke ind i et fælles hulrum: i et lille rum stiger luftfugtigheden hurtigt efter et bad, og en fugtstyret ventilator med efterløb, der skifter luften efter badet og ikke kun mens der bades, er blandt de bedst brugte penge i projektet.

Forberedelse — foreningen først, håndværkeren derefter
Rækkefølgen er anderledes i en Frederiksberg-lejlighed end i et parcelhus, og den er værd at holde. Ring til bestyrelsen eller administrator, inden du henter tilbud. Spørg, hvad vedtægterne kræver godkendelse til, hvor lang tid svaret tager, og hvad der gælder, hvis faldstamme eller ventilation skal røres. Skal der etableres vådrum et sted uden tidligere bad, hører kommunen med i samme runde — og skal der nyt aftræk i facaden, er facaden foreningens, så der er to, der skal spørges.
Derefter det tekniske, som bør konstateres ved besigtigelsen frem for antages: hvor faldstammen ligger, om afløbet kan komme fra det ønskede rum med tilstrækkeligt fald, hvad dækket er bygget af, og hvor aftrækket kan føres ud.
Så de valg, der låses, når gulvet bygges op: placeringen af toilet, bruser og vask, punktafløb eller lineær rende, gulvvarme og type, og om toilettet skal vægmonteres bag en forvæg.
Og til sidst det praktiske. Varer bestilt fire til otte uger før og stående i boligen ved opstart. Naboerne i opgangen varslet med startdato og forventet varighed. Containerplads og eventuel vejtilladelse afklaret. Hovedstophanen fundet frem, og spørgsmålet om, hvorvidt vandet lukkes for hele opgangen, afklaret med foreningen. Adgang til et andet toilet i fire til seks uger. Og en aftale med håndværkeren om billeddokumentation af membranen, inden fliserne sættes. De gældende krav findes i reglerne for bygge- og anlægsaffald.
Tidsplan for et nyt badeværelse
Regn med fire til seks uger fra nedrivning til aflevering for et nyt bad. Et lille rum på 2,5-4 m² ligger på tre til fem uger — kun lidt kortere, fordi VVS og el tager stort set det samme, membranarbejdets opkanter og gennemføringer tager næsten det samme, og hærdetiderne er helt uafhængige af arealet.
Til det kommer to forsinkelser, der er specifikke for etageejendomme. Husordenens tidsvindue for støjende arbejde strækker typisk forløbet tre til fem arbejdsdage. Og skal faldstammen eller ventilationen røres, ligger bestyrelsens godkendelse før alt andet — regn med fire til otte uger, fordi svaret som regel skal forbi et bestyrelsesmøde.
Den ansøgning bør derfor sendes, så snart du ved, hvad du vil, og ikke når håndværkeren er valgt. Skal der desuden etableres vådrum et sted uden tidligere bad, ligger kommunens sagsbehandling i samme periode og kan køre parallelt.
Selve forløbet begynder med nedrivning og opbrydning af gulvet, som er den del, naboerne mærker mest. Derefter VVS og el, så vægopbygning i vådzonen og forvæg, hvis toilettet skal vægmonteres, så gulvopbygning med fald, primer og membran — og her tages billederne, inden fliserne sættes. Til sidst flisearbejde, fuge, sanitet og montering.
Fem til otte af dagene er hærdetid uden nogen på pladsen. Afretningen skal være tør, før membranen lægges, membranen hærdet, før fliserne sættes, og klæben hærdet, før der fuges. Det er materialernes krav og ikke bemandingens, og de lader sig ikke fremskynde ved at sætte flere folk på — slet ikke i et rum på tre kvadratmeter.
Rummet er ude af drift hele vejen igennem, og i en lejlighed med ét badeværelse skal hele perioden dækkes af et alternativ.
Vådrumsregler og byggesag i Frederiksberg Kommune
Bygges badeværelset, hvor der allerede er vådrum, kræver det normalt ikke byggetilladelse. Bygningsreglementet gælder fortsat i fuldt omfang. Vådzonen tætnes med godkendt membran efter anerkendt anvisning; gulvet skal falde mod afløbet; el og VVS må kun laves af autoriserede. Vådzonen og den omgivende fugtige zone har ikke samme krav — den sidste er lempeligere.
Indrettes der bad et helt nyt sted i lejligheden, eller ændres der på bærende konstruktioner, kan der være anmeldelses- eller tilladelsespligt. Byggesager behandles i kommunens tekniske forvaltning og indsendes digitalt gennem Byg og Miljø.
En stor del af kommunens ejendomme er bevaringsværdige, og flere områder er omfattet af bevarende bestemmelser. De gælder facader, tage og andre synlige flader. Badeværelset indvendigt følger de almindelige regler, men skal der etableres et nyt aftræk eller en ny rist i facaden, er der to forhold at afklare: kommunens bestemmelser om det ydre, og at facaden i en etageejendom tilhører foreningen frem for den enkelte.
Bor du i andelsforening eller ejerforening, gælder vedtægterne oveni kommunens regler. Faldstammer, stigstrenge og fælles ventilationskanaler er foreningens ejendom, og indgreb kræver bestyrelsens godkendelse. Er du andelshaver, har arbejdet desuden en økonomisk konsekvens ved et senere salg, fordi værdien af forbedringer kan indgå i prisen — men kun det, der kan dokumenteres, og kun efter afskrivning. Det er endnu en grund til at gemme tilbud, fakturaer og billeder samlet fra første dag.
Lejer du, skal udlejeren sige ja på skrift, inden der brydes op.
Et almindeligt badeværelsesprojekt bliver ikke ført tilsyn med af kommunen. Ansvaret for korrekt udførelse ligger hos den udførende håndværker og hos dig som bygherre — og i en etageejendom kan konsekvensen af en fejl ramme længere end din egen bolig. Gem tilbud, fakturaer, autorisationsoplysninger og billeder af membranen samlet ét sted. Kontrollér ejendommen i Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, inden der træffes beslutninger.
Har du spørgsmål?
Et standardrum på 5-6 m² koster typisk 165.000-290.000 kr. inkl. materialer, arbejdsløn og moms, svarende til 29.000-49.000 kr. pr. m². De fleste badeværelser i karréejendommene er dog kun 2,5-4 m², og et helt nyt bad i den størrelse ligger på 130.000-190.000 kr. — lavere i alt, men omkring 45.000 kr. pr. m².
Sjældent. I en etageejendom er afløbets placering bundet af, hvor faldstammen står, og et nyt bad kan derfor kun ligge dér, hvor tilslutningen kan lade sig gøre inden for et rimeligt fald. Skal stammen flyttes eller udvides, er det en fælles installation, og så er det foreningens beslutning frem for din.
Fordi vandet løber nedad. En utæt membran på tredje sal rammer naboens loft, og foreningen hæfter for ejendommen. Kravene om anmeldelse, autoriseret arbejde og dokumentation handler ikke om mistillid, men om at en vandskade i én lejlighed kan blive til en sag om flere. Det er også derfor, kravene er strammere her end i et parcelhus.
Billederne af den færdige membran, taget inden fliserne sættes. Membranen forsvinder bag fliserne og kan aldrig efterses igen, så opstår der en skade om otte år, kan spørgsmålet om, hvorvidt vådrumssikringen var korrekt udført, kun besvares af billeder taget, mens den lå fri. Gem dem sammen med tilbud, fakturaer og oplysninger om autorisation.
Et forsikringsselskab kan nedsætte eller afvise erstatningen ved en skade. I en etageejendom er konsekvensen ikke kun din egen — det er også naboens skade, der så kan stå uden dækning. El- og VVS-arbejde skal udføres af autoriserede installatører, og autorisationen kan slås op i Sikkerhedsstyrelsens register, inden du vælger.
Skal faldstammen eller ventilationen røres, ligger bestyrelsens godkendelse før alt andet — regn med fire til otte uger, fordi svaret som regel skal forbi et bestyrelsesmøde. Skal der desuden etableres vådrum et sted uden tidligere bad, ligger kommunens sagsbehandling i samme periode og kan køre parallelt. Send ansøgningerne, så snart du ved, hvad du vil.
Ja. Hverken indhentning eller modtagelse koster noget, og du skriver ikke under på noget ved at spørge. Op til tre håndværkere regner på den samme opgavebeskrivelse og vender tilbage hver for sig. Det giver et sammenligningsgrundlag, en enkelt pris aldrig kan give — og du er fri til at vælge dem alle fra.
Relaterede artikler
Så meget koster en komplet badeværelsesrenovering
En komplet badeværelsesrenovering i Danmark koster typisk fra ca. 120.000 kr. og op til 300.000+ kr. afhængigt af størrelse, materialer og installationer. Her får du konkrete priseksempler, typiske poster og de fejl, der gør projektet dyrere.
Læs mere →