Nyt badeværelse i København — hvad koster det?
Se hvad det koster at bygge et helt nyt badeværelse i hovedstaden, og få tre uforpligtende tilbud fra håndværkere med erfaring fra byens boligtyper.
Et nyt badeværelse i København koster typisk 165.000-290.000 kroner for et standardrum på 5-6 m², svarende til 29.000-49.000 kroner per kvadratmeter. Vådrumssikring og VVS-installation udgør en fast del af beløbet og er ikke steder at spare. Skal badet etableres et sted, hvor der ikke har været vådrum før, skal kommunen normalt ind over, og sagsbehandlingen tager fire til otte uger. Få 3 gratis og uforpligtende tilbud fra badeværelsesfirmaer i området.
Hvad koster nyt badeværelse i København?
| Opgave | Vejledende pris |
|---|---|
| Nyt badeværelse, standard (5-6 m²) | 165.000-290.000 kr. |
| Nyt badeværelse pr. m² — ved 5-6 m² | 29.000-49.000 kr. pr. m² |
| Vådrumssikring og membran | 15.000-30.000 kr. |
| VVS-installation (bruser, toilet, håndvask) | 33.000-65.000 kr. |
| Nedrivning, opretning og bortskaffelse | 14.000-30.000 kr. |
| Elarbejde, gulvvarme og udsugning | 18.000-38.000 kr. |
Priserne er modelberegnede for Hovedstaden ud fra nationale basispriser og geografiske modifikatorer. De er vejledende og ikke et tilbud.
Vejledende priser baseret på markedsdata, 2026. Den faktiske pris afhænger af rummets stand, materialevalg og om installationer skal flyttes.
Markedsdata fra danske håndværksvirksomheder, 2026
Et nyt badeværelse i København betyder, at rummet strippes til råhuset: nyt undergulv med fald, ny vådrumssikring, nye installationer og nye overflader. Det er den dyreste vej, og også den eneste, der giver frie hænder til placeringen af toilet, bruser og vask — hvilket i en københavnsk lejlighed ofte er hele grunden til at gøre det.
Beløbene er inkl. materialer, arbejdsløn og moms og ligger 10-12 % over landsgennemsnittet i tråd med timepriserne i hovedstadsområdet.
Kvadratmeterprisen falder, jo større rummet er. Bruser, toilet og vask koster det samme, uanset om de står i et rum på 3 eller 8 m², så de faste installationer fylder relativt mest i et lille bad. Et bad på 3 m² i en toværelses på Nørrebro lander derfor let på 40.000 kr. pr. m², mens et på 8 m² i et rækkehus i Vanløse kan ligge under 30.000.
To eksempler til at forankre tallene. Et nyt bad på 5 m² i en lejlighed på Østerbro, hvor rummet ligger, hvor det altid har ligget, og hvor faldstammen kan genbruges, ligger typisk på 185.000-230.000 kr. Skal badet derimod etableres i et værelse, der aldrig har været vådrum — nye afløb, ny udluftning, ny gulvopbygning — kommer der 45.000-80.000 kr. oveni, og kommunen skal som regel ind over.
Forskellen mellem to tilbud ligger sjældent i fliserne. Den ligger i, hvor meget af den gamle opbygning der er regnet med som brugbar. Et tilbud, hvor nedrivning og opretning står lavt, forudsætter som regel, at undergulvet er plant og tørt — og det viser sig først, når det gamle gulv er væk. Bed om at få forudsætningen skrevet ind, så du kan se, hvad de to tilbud reelt er enige om.
Den lave ende forudsætter betondæk, standardsanitet og at afløbet bliver, hvor det er. Den høje ende følger med, når ejendommen har bjælkelag af træ, når der vælges storformatfliser eller indbyggede armaturer, og når hele installationsføringen skal lægges om.
Hvad påvirker prisen på et nyt badeværelse?
Vådrumssikringen er en fast post
Membran, opkant og korrekt fald mod afløb koster 15.000-30.000 kr. Det er et lovkrav, og det er samtidig den del, der afgør, om badeværelset står i femogtyve år eller giver en vandskade om fem. Det er ikke stedet at hente en besparelse, og et tilbud, hvor posten ikke er specificeret, er ikke sammenligneligt med et, hvor den er.
Antallet af installationer
Bruser, toilet og én håndvask er basis. Dobbelt håndvask, badekar, indbygget cisterne, håndklædetørrer og gulvvarme lægger hver især både VVS-timer og fliseskæring til. Hver ekstra tilslutning koster typisk 4.000-9.000 kr. i arbejde alene, før armaturet er købt.
Om der har været vådrum før
Genbruges en eksisterende afløbsplacering, er meget af det dyre gjort. Skal der bad et sted, hvor der ikke har været et, kommer nyt afløb, ny udluftning og en ny gulvopbygning til — og det udløser normalt en byggesag hos kommunen. Afklar det, før du indhenter tilbud, ikke efter.
Konstruktionen under gulvet
I brokvarterernes karréejendomme fra før 1930 ligger der bjælkelag af træ. Dækket skal afstives, og membranen skal ligge på et pladeunderlag, der ikke bevæger sig. Det lægger typisk 12.000-20.000 kr. til sammenlignet med et betondæk i et efterkrigsbyggeri på Amager eller i Valby.
Udsugning og ventilation
Et nyt bad skal have mekanisk udsugning med aftræk til det fri. Findes der en eksisterende ventilationskanal, er posten beskeden. Skal der føres en ny kanal op gennem etagerne eller ud gennem facaden, koster det typisk 8.000-20.000 kr. og kræver i en etageejendom foreningens accept, fordi kanalen forlader lejlighedens eget areal.
Materialeniveauet
Fliser spænder fra 250 til 1.500 kr. pr. m². Med 25 m² beklædning er det over 30.000 kr. i ren materialeforskel. Storformater kræver et planere underlag og mere tid at sætte, så materialevalget trækker arbejdslønnen med sig — regn med 15-20 % længere sættetid end på et standardformat.
Boligtyper og kvarterer i København — hvor der bygges nye badeværelser
Efterspørgslen på et helt nyt bad følger boligmassen, og hovedstadens er usædvanligt skarpt opdelt. Karréerne på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro blev opført mellem 1880 og 1930 uden badeværelser overhovedet. De bad, der findes i dag, blev indrettet senere i et spisekammer, i en del af køkkenet eller på en inddækket køkkentrappe — og mange af dem er fra 1970'erne og 80'erne, opbygget før de nuværende krav til membran.
Det er dér, de fleste nybygninger af badeværelser sker: rummet er lille, membranen mangler, og der er ofte en ekstra kvadratmeter at hente ved at flytte en let skillevæg. Samtidig er det den type opgave, hvor faldstammen sætter grænsen for, hvor meget der reelt kan flyttes.
I Valby, Brønshøj og Vanløse dominerer rækkehuse og mindre etagebyggeri fra 1930-1960. Her er dækket typisk af beton, badeværelserne lidt større, og en ny opbygning kan som regel gennemføres uden at røre fælles installationer. På Amager findes begge dele: karrébebyggelse mod byen og parcelhuskvarterer længere ude mod Kastrup.
Ørestad, Nordhavn og Sydhavnen er en tredje kategori. Byggeriet er fra efter 2000, og badeværelserne er ofte præfabrikerede moduler støbt som ét stykke. At bygge nyt i sådan et rum er teknisk krævende, fordi modulets bund og vægge udgør vådrumssikringen — brydes de, skal hele opbygningen laves om, og det er sjældent en opgave for en montør uden erfaring med netop den byggeform.
Sådan vælger du håndværkeren til opgaven
Et nyt badeværelse i København rører tre fag — murer, VVS og el — og rækkefølgen mellem dem er kritisk. Derfor er det første spørgsmål ikke prisen, men hvem der er tovholder.
Bed om referencer fra samme byggeform
Et nyt bad i en karré fra 1905 og et i et modulbyggeri i Ørestad har næsten intet teknisk til fælles. Bed om to referencer fra din egen bygningstype og ring til dem. Et håndværksfirma i hovedstaden, der arbejder fast i de gamle kvarterer, kender faldstammerne, opgangene og forvaltningens sagsgang.
Afklar hvem der er tovholder
Et nyt badeværelse rører murer, VVS og el, og rækkefølgen mellem dem er kritisk. Er der ingen tovholder, ender du som projektleder på et fag, du ikke kender. Få skrevet ind i tilbuddet, hvem der bestiller fagene og hænger på det, hvis en af dem ikke møder op.
Kræv dokumentation for membranen
Membranen forsvinder bag fliserne og kan ikke efterses. Bed om billeddokumentation af den færdige membran, inklusive opkant og gennemføringer, før flisearbejdet begynder. De fleste forsikringsselskaber vil se den, hvis skaden en dag sker, og det er den eneste anledning, du får til at få den.
Bind betalingerne til stadier
Knyt raterne til fire hændelser i stedet for fire datoer: nedrivningen udført, membranen godkendt, flisearbejdet sat, arbejdet afleveret. Så følger betalingen fremdriften. Og aftal på forhånd prisen på det, ingen kan se endnu: råd eller fugt i bjælkelaget, som først dukker op, når gulvet er væk.
Materialer og opbygning fra undergulv til overflade
Opbygningen nedefra er den samme, uanset hvor pænt det bliver: bærende dæk, eventuel afstivning og pladeunderlag, afretning med fald mod afløbet, primer, vådrumsmembran, fliseklæb og til sidst flise og fuge. Fejl i de nederste lag kan ikke rettes ovenfra.
Undergulvet er det eneste lag, der ikke kan efterses eller udbedres senere uden at rive hele opbygningen op. Derfor er det også dér, en erfaren håndværker bruger tid, som et hurtigt tilbud sparer væk.
Faldet mod afløbet skal etableres i afretningen, ikke i klæbelaget. Et punktafløb kræver fald fra alle sider og dermed mere tilskæring af fliser; en lineær rende langs væggen giver fald i én retning og fungerer bedre med storformater. Valget af afløbstype skal ligge fast, før gulvet støbes op, fordi det bestemmer hele geometrien.
På vægge i vådzone bruges cementbaserede vådrumsplader eller pudset murværk. Gips uden vådrumsgodkendelse hører ikke til i et bad. I de ældre ejendomme står ydervæggen ofte i massiv mur, og der kan et pudslag være både billigere og mere holdbart end en pladeopbygning, fordi muren får lov at tørre indad.
Vælg et komplet system fra én producent, så primer, membran, klæb og fuge er testet sammen. Blandede systemer er den hyppigste grund til, at en producentgaranti falder bort, og problemet viser sig typisk først flere år senere som løse fliser langs bruseområdet.
På gulvet skal fliserne have en skridhæmmende klassifikation — mindst R10 i rummet og R11 i bruseområdet. Klinker er hårdere brændt end vægfliser og er standardvalget. Epoxyfuge koster mere end cementfuge i både materiale og arbejdstid, men optager ikke vand og misfarves ikke, hvilket i en bruseniche i daglig brug typisk tjener sig ind.
Gulvvarme skal besluttes fra starten. Elektrisk varme bygger to til fire millimeter og kan lægges i klæbelaget, hvilket passer til lave opbygningshøjder i ældre lejligheder. Vandbåren varme kræver et tykkere lag og giver kun mening, når gulvet alligevel støbes helt om. Udsugning skal med i samme omgang: et nyt bad uden mekanisk aftræk får fugtproblemer, uanset hvor tæt membranen er.
Forberedelse og beslutninger inden opstart
Tegn og beslut, før noget rives ned:
- En plantegning med toilet, bruser, håndvask og afløb placeret
- Afløbstypen — punktafløb eller lineær rende — valgt, inden gulvet støbes
- Gulvvarme til eller fra; den kan ikke eftermonteres i et støbt gulv
Få papirerne på plads:
- Kommunens svar på, om et nyt vådrum udløser anmeldelse eller tilladelse
- Foreningens skriftlige ja, hvis faldstamme eller fælles ventilation berøres
- Husordenens tidsrum for støjende arbejde
Og det logistiske i en beboet opgang:
- Sanitet og armaturer bestilt i god tid; leveringstid er den hyppigste forsinkelse
- Containerens plads aftalt, og afklaret hvem der søger råden over vejareal
- Et alternativt bad sikret i fire til seks uger
- Aftale om billeddokumentation af membranen, inden fliserne sættes
Punkterne tager en halv time hver. Tilsammen er de forskellen mellem et forløb, der kører planmæssigt, og et, der står stille i en uge, fordi en håndvask ikke er leveret, eller fordi bestyrelsen endnu ikke har behandlet ansøgningen. Reglerne for bygge- og anlægsaffald er den bindende kilde på det.
Tidsplan for et nyt badeværelse
Regn med fire til seks uger fra nedrivning til aflevering for et nyt bad på 5-6 m². Skal der etableres vådrum et sted, hvor der ikke har været et, lægger sagsbehandlingen hos kommunen typisk yderligere fire til otte uger til — men den ligger før arbejdet og kan køre, mens du indhenter tilbud.
Dagene fordeler sig sådan: to til tre til nedrivning og bortskaffelse, to til fire til opretning og afstivning af dækket, fire til seks til VVS og el, to til tre til at bygge gulvet op med fald, to til tre til membranen inklusive hærdning, fem til ni til flisearbejdet og tre til fire til fuge, sanitet og montering.
Rækkefølgen kan ikke laves om, og en stor del af tiden er hærdetid, der ikke lader sig fremskynde med flere folk. I en etageejendom, hvor der kun må larmes inden for husordenens vindue, strækker forløbet sig typisk tre til fem arbejdsdage yderligere. Et tilbud, der lover et helt nyt bad færdigt på to uger, bør give anledning til et opklarende spørgsmål om, hvad der er regnet med af hærdetid.
Vådrumsregler og byggetilladelse i København Kommune
Etableres badeværelset, hvor der allerede er vådrum, kræver det normalt ikke byggetilladelse. Bygningsreglementet slipper du ikke for. Vådzonen kræver en godkendt membran udført efter en anerkendt anvisning, gulvet skal have fald til afløbet, og el- og VVS-arbejdet må kun laves af autoriserede installatører. Bemærk sondringen mellem vådzone og fugtig zone: kravene til underlag og tætning er skrappere dér, hvor vandet rammer direkte.
Indrettes der bad et helt nyt sted i boligen, ændres der på bærende konstruktioner, eller etableres der nye afløb og aftræk gennem etagerne, er der som regel tale om en byggesag. Ansøgningen behandles i Teknik- og Miljøforvaltningen og indsendes digitalt gennem Byg og Miljø. Regn med fire til otte ugers sagsbehandling, og sæt den i gang tidligt — det er den, der oftest forsinker projektet, ikke håndværkeren.
Uanset om der kræves tilladelse eller ej, er kravene til udførelsen de samme. Kommunen fører ikke tilsyn med et almindeligt badeværelsesprojekt, og ansvaret for, at membranen er udført korrekt, ligger derfor hos den håndværker, der har udført den — og hos dig, hvis du senere skal sælge og en køber spørger til dokumentationen. Gem tilbud, fakturaer og billeder af membranen samlet.
Bor du i andels- eller ejerforening, gælder vedtægterne oveni. Faldstammer, stigstrenge og fælles ventilationskanaler er foreningens ejendom, og indgreb kræver bestyrelsens godkendelse, som typisk skal forbi et bestyrelsesmøde. I en lejebolig er udlejerens skriftlige samtykke en forudsætning for at rive ned.
Er ejendommen bevaringsværdig eller fredet, rammer bestemmelserne det, der er synligt udefra. Et nyt aftræk eller en ny rist i facaden skal derfor afklares med forvaltningen først, mens selve badeværelset indvendigt følger de almindelige regler. Du kan slå husets status op i Fredede og Bevaringsværdige Bygninger.
Har du spørgsmål?
Et standardbadeværelse på 5-6 m² koster typisk 165.000-290.000 kr. inkl. materialer, arbejdsløn og moms, svarende til 29.000-49.000 kr. pr. m². Beløbet ligger 10-12 % over landsgennemsnittet i tråd med timepriserne i hovedstadsområdet. Skal der etableres vådrum et helt nyt sted i boligen, kommer der typisk 45.000-80.000 kr. oveni til afløb, udluftning og ny gulvopbygning.
Fordi installationerne ikke skalerer med arealet. Bruser, toilet og håndvask koster det samme i et rum på 3 m² som i et på 8 m², og membran, afløb og elarbejde skal etableres uanset. Et lille bad i en toværelses lander derfor let på 40.000 kr. pr. m², mens et stort bad i et rækkehus kan ligge under 30.000. Det er de faste poster, der trækker.
Ikke hvis du bygger det, hvor der allerede er vådrum. Indrettes badet et helt nyt sted i boligen, ændres bærende konstruktioner, eller føres der nye afløb og aftræk gennem etagerne, er der som regel tale om en byggesag. Den behandles i Teknik- og Miljøforvaltningen og indsendes digitalt. Regn med fire til otte ugers sagsbehandling, og start den tidligt.
Fire til seks uger fra nedrivning til aflevering for et rum på 5-6 m². En stor del er hærdetid på afretning, membran og fliseklæb, som ikke kan fremskyndes med flere folk. I en etageejendom, hvor der kun må larmes inden for husordenens tidsvindue, kommer der typisk tre til fem arbejdsdage til. Sagsbehandling hos kommunen ligger før arbejdet og tæller ikke med i de uger.
Ofte ja, men det kræver planlægning. Der skal føres nye afløb med tilstrækkeligt fald, etableres mekanisk udsugning med aftræk til det fri, og gulvet skal bygges op på ny. I en etageejendom afhænger det af, om der kan tilsluttes en eksisterende faldstamme inden for rimelig afstand. Både kommunen og en eventuel forening skal normalt godkende det først.
Tre ting hænger teknisk sammen og skal ligge fast fra starten: placeringen af toilet, bruser og vask, valget mellem punktafløb og lineær rende, og om der skal gulvvarme i. Afløbstypen bestemmer hele gulvets geometri og kan ikke ændres, når afretningen er støbt. Gulvvarme kan ikke tilføjes bagefter uden at bryde gulvet op igen.
Ja. Hverken indhentning eller modtagelse koster noget, og du skriver ikke under på noget ved at spørge. Tre håndværkere regner på samme opgavebeskrivelse og vender tilbage hver for sig. Det giver et sammenligningsgrundlag, en enkelt pris aldrig kan give — og du er fri til at vælge dem alle fra.
Relaterede artikler
Så meget koster en komplet badeværelsesrenovering
En komplet badeværelsesrenovering i Danmark koster typisk fra ca. 120.000 kr. og op til 300.000+ kr. afhængigt af størrelse, materialer og installationer. Her får du konkrete priseksempler, typiske poster og de fejl, der gør projektet dyrere.
Læs mere →