Sammenlign vejledende priser på badeværelsesrenovering i Køge, og få tre uforpligtende tilbud fra håndværkere, der kender byens bygninger.
En totalrenovering af et badeværelse på 5-6 m² i Køge koster typisk 115.000-210.000 kroner, mens en delvis renovering med nye overflader og armatur ligger på 47.000-100.000 kroner. Byen har en af landets bedst bevarede samlinger af bindingsværkshuse, og dér er et vådrum en anden opgave: tømmerkonstruktionen arbejder, mens en moderne vådrumsopbygning er stiv og tæt. Regn med 40-70 procent over tabellens niveau i den type hus. Bed om 3 tilbud specificeret på de samme poster — det er det der gør dem sammenlignelige.
| Opgave | Vejledende pris |
|---|---|
| Delvis renovering — nye overflader og armatur | 47.000-100.000 kr. |
| Standard totalrenovering (5-6 m²) | 115.000-210.000 kr. |
| Renovering pr. m² — ved 5-6 m² | 21.000-40.000 kr. pr. m² |
| Nedrivning og bortskaffelse | 10.000-23.000 kr. |
| Ny vådrumsmembran inkl. opkant | 14.000-27.000 kr. |
| Flytning af afløb og vandrør | 19.000-42.000 kr. |
Priserne er modelberegnede for Sjælland ud fra nationale basispriser og geografiske modifikatorer. De er vejledende og ikke et tilbud.
Vejledende priser baseret på markedsdata, 2026. Den faktiske pris afhænger af rummets stand, materialevalg og om installationer skal flyttes.
Markedsdata fra danske håndværksvirksomheder, 2026
Prisen afhænger af, hvor dybt arbejdet går. Bliver rør og afløb, hvor de er, mens fliser, fuge, sanitet og armatur skiftes, holder beløbet sig nede. Skal rummet bygges op fra råhuset med ny membran, er beløbet det dobbelte.
Beløbene dækker materialer, arbejdsløn og moms. Sjælland uden for hovedstadsområdet ligger mellem hovedstadens og Jyllands timeprisniveau.
Et eksempel: et bad på 5 m² i et parcelhus i Hastrup fra 1976, hvor toilet og bruser beholder deres plads, og hvor badekarret erstattes af en bruseniche, ligger typisk på 120.000-158.000 kr. Skal bruseren flyttes til modsatte væg, kommer der 19.000-42.000 kr. til og omkring en uge på tidsplanen.
Byen rummer imidlertid en boligtype, hvor tabellen slet ikke rækker, og hvor et badeværelse er en anden opgave end alle andre steder: bindingsværkshusene i den gamle bykerne. Køge har en af landets bedst bevarede samlinger af dem, og en tømmerkonstruktion opfører sig fundamentalt anderledes end mur og beton, når man bygger et vådrum ind i den. Det er behandlet i et selvstændigt afsnit nedenfor.
Den lave ende af tabellen forudsætter i øvrigt et sundt støbt dæk, uændrede installationer og standardfliser.
Det er den faktor med størst udslag i denne by. Et bindingsværkshus har en bærende trækonstruktion med murede eller lerklinede tavl imellem, og både træet og tavlene arbejder med årstiden og luftfugtigheden. En moderne vådrumsopbygning er derimod stiv og tæt. Kombinationen kræver en anden løsning end den, der bruges i et parcelhus, og den er både dyrere og mere specialiseret — regn med 40-70 % over tabellens niveau og med en håndværker, der har prøvet det før.
Bliver toilet, bruser og afløb, hvor de er, slipper du for ny rørføring og for at bryde gulvet op. En omplacering koster 19.000-42.000 kr. og lægger fem til otte arbejdsdage til. I et parcelhus på støbt terrændæk skal betonen skæres op.
I parcelhusene i Hastrup, Ølby og udstykningerne fra 1960-1985 ligger badeværelset på støbt terrændæk, plant fra starten. I den ældre bebyggelse omkring bykernen og i etageejendommene fra 1890-1930 er etageadskillelsen af træ, og bjælkelaget skal afstives, før membranen kan lægges — typisk 12.000-19.000 kr. mere.
Badeværelser opbygget før 1980 har sjældent en egentlig membran, ofte kun et lag vandafvisende maling bag badekarret. I den ældste bebyggelse kan der desuden ligge flere generationer af løsninger oven i hinanden. Få et forbehold med en angivet pris ind i tilbuddet frem for at forhandle over et opbrudt gulv.
Et nyt varmekabel med egen elgruppe og termostat koster typisk 8.000-17.000 kr. inkl. elarbejde. Et gammelt kabel kan sjældent bruges igen, da det er støbt ind i det lag, der fjernes. I et bindingsværkshus er gulvvarme i øvrigt ikke altid det rigtige valg — se afsnittet nedenfor.
Området har gennemgået en betydelig udbygning de senere år, både på havnearealerne og omkring den nye station mod nord, og et stort sygehusbyggeri har trukket kapacitet i regionen. Det mærkes på svartider og priser på private opgaver i travle perioder. Er din opgave ikke akut, kan der være både flere tilbud og bedre priser at hente uden for højsæsonen.
Regn med et spænd på 250-1.500 kr. på fliserne. pr. m². På 25 m² beklædning er det over 30.000 kr. i materialer alene. Store formater kræver et planere underlag og længere sættetid — og i et gammelt hus er det netop dér, regningen for et ekstra afretningslag opstår.
Byen har en usædvanlig stor spændvidde i boligmassen, fra bindingsværk fra 1500-tallet til lejligheder opført inden for de seneste år. De to yderpunkter ligger få hundrede meter fra hinanden, og de giver stort set modsatte opgaver.
Den gamle bykerne omkring torvet og de tilstødende gader rummer en af landets bedst bevarede samlinger af bindingsværkshuse, hvoraf de ældste går tilbage til 1500-tallet. Bebyggelsen er tæt og lav, rummene små, og de badeværelser, der findes, er indrettet langt senere. En stor del af bygningerne er bevaringsværdige, og enkelte er fredede. Det er de mest specialiserede badeværelsesopgaver i kommunen — ikke fordi arbejdet er finere, men fordi konstruktionen kræver en anden løsning.
Omkring bykernen ligger etage- og villabebyggelse fra 1890-1930, opført mens byen voksede med havnen og industrien. Bjælkelag af træ, badeværelser på 3-5 m², og i etageejendommene faldstammer, der er fælles ejendom.
Parcelhusene fra 1960-1985 i Hastrup, Ølby, Herfølge og udstykningerne er den største gruppe i antal. Ét rum på 4-6 kvadratmeter, støbt terrændæk, badekar og ingen egentlig membran. Den klassiske opgave er en totalrenovering med bruseniche, gulvvarme og membran for første gang, og det er de mest forudsigelige opgaver i kommunen.
De almene afdelinger, blandt andet Ellemarken og Karlemoseparken, er montagebyggeri fra 1960'erne og 70'erne med betondæk og standardiserede rum, hvor fornyelser køres samlet af boligorganisationen efter en helhedsplan.
Endelig er der de nye bydele. Havnearealerne er blevet omdannet til boliger og byliv gennem det seneste årti, og omkring den nye station mod nord er der bygget nyt. Her er badeværelserne unge med intakt membran, og opgaven er typisk en overfladerenovering — hvis der overhovedet er behov. Kontrasten til bindingsværket få hundrede meter væk er så stor, som den kan blive inden for én postnummergrænse.
Bor du i et bindingsværkshus, er det eneste spørgsmål, der betyder noget i første omgang. Bed om to referencer på netop den konstruktion, og spørg, hvordan de løste forholdet mellem den stive vådrumsopbygning og den trækonstruktion, der arbejder. Et konkret svar er et godt tegn. En, der ikke har prøvet det, giver et tilbud på den almindelige opbygning — og den holder ikke.
I resten af boligmassen gælder det almindelige: et bad i et parcelhus fra 1976 og et i en etageejendom fra 1910 kræver forskellige greb. Bed om to referencer fra samme bygningsalder, og ring til dem.
Autorisation er et krav på el og VVS, og registret hos Sikkerhedsstyrelsen er stedet at slå den op. Membranarbejde skal følge en anerkendt anvisning. Få membranen fotograferet — opkant og gennemføringer med — mens den stadig er fri.
Bind raterne til stadier — nedrivning, godkendt membran, sat flisearbejde, aflevering — i stedet for til datoer i kalenderen. Så betaler du for fremdrift. Aftal samtidig en pris eller timesats for udbedring af skjulte skader.
Et moderne badeværelse er bygget på en forudsætning, man sjældent tænker over: at det, det står på, ikke flytter sig. Membranen er tæt og uelastisk, fliserne er stive, og fugerne tåler kun ganske små bevægelser. I et hus af mur eller beton er den forudsætning opfyldt. I et bindingsværkshus er den det ikke.
En bindingsværkskonstruktion består af et bærende tømmerskelet med murede eller lerklinede tavl imellem. Træ optager og afgiver fugt med årstiden og svinder og udvider sig på tværs af fibrene, mens tavlene bevæger sig anderledes end tømmeret. En konstruktion, der har stået i tre hundrede år, står ikke stille — den arbejder langsomt og vedvarende.
Lægger man en stiv, tæt vådrumsopbygning direkte på den, revner den før eller siden. Revnen er ikke i sig selv en katastrofe, men den lader vand nå ind i en trækonstruktion, hvor det ikke kan komme ud igen, og dér er skaden alvorlig: råd i bjælkeender og i stolper er dyrt og indgribende at udbedre.
Derfor er den anerkendte tilgang at bygge vådrummet som en selvbærende konstruktion inde i rummet frem for på husets egne vægge. Et fritstående skelet, som membranen og fliserne sidder på, og som ikke er afhængigt af, at bindingsværket står stille. Det koster plads — som der i forvejen ikke er meget af — og det koster mere end en almindelig opbygning. Til gengæld løser det både bevægelsen og et andet hensyn: det historiske træværk og tavlene får lov at ånde frem for at blive lukket inde bag en tæt membran.
Det samme hensyn taler imod at fylde konstruktionen med tætte materialer. Uden for selve vådzonen er diffusionsåbne overflader som kalk- eller lerpuds ofte det rigtige valg, fordi de lader fugt vandre ud frem for at samle den i træet. Inde i vådzonen skal der derimod være tæt: cementbaserede vådrumsplader på det fritstående skelet, godkendt membran ovenpå, og primer, membran, klæb og fuge som ét system fra samme producent — blandes fabrikater, bortfalder producentgarantien som regel.
Gulvvarme fortjener en særlig overvejelse. I et parcelhus er den ukompliceret. I et bindingsværkshus med et gammelt trægulv eller et bjælkelag betyder varmen, at træet tørrer yderligere ud, og udtørring er netop det, der får tømmer til at svinde og revne. Det udelukker ikke gulvvarme, men det gør det til noget, der skal vurderes konkret af en, der kender konstruktionen, frem for til et standardvalg.
I resten af boligmassen — parcelhusene, etageejendommene, de nye bydele — gælder de almindelige regler. Det er membranen, der gør rummet vandtæt; fliserne er slidlag og intet andet. På vægge i vådzone bruges cementbaserede vådrumsplader eller pudset murværk, aldrig almindelig gips. Skridhæmning er et krav til gulvfliser: R10 i rummet, R11 hvor bruseren er. Hvor cementfugen skal fornys efter fem til ti år, holder en epoxyfuge i bruseområdet uden at suge vand eller blive skjoldet. Og mekanisk udsugning med aftræk til det fri er ikke en tilvalgspost.
De tre første punkter er dem, der er specifikke for netop denne by. At finde ud af, om huset er bindingsværk, tager ét blik på konstruktionen og et opslag i de offentlige registre — og svaret ændrer både løsning, pris og hvem du overhovedet skal ringe til. Reglerne for bygge- og anlægsaffald er den bindende kilde på det.
En totalrenovering af et bad på 5-6 m² tager tre til seks uger i et parcelhus. I den ældre bebyggelse omkring bykernen skal du regne med fire til otte, fordi opretningen af undergulv og vægge lægger dage til, og fordi adgangen i de smalle gader er trangere.
I et bindingsværkshus er forløbet længere igen, typisk seks til ti uger. Det skyldes ikke, at arbejdet er langsommere, men at der er mere af det: der skal opbygges en selvbærende konstruktion inde i rummet, inden den egentlige vådrumsopbygning kan begynde, og der er som regel en dialog med myndighederne, hvis bygningen er fredet.
Forløbet begynder ellers som andre steder: nedrivning og bortskaffelse, opretning og eventuel afstivning, derefter VVS og el, så gulvopbygning med fald, primer og membran, og til sidst flisearbejde, fuge, sanitet og montering.
Fem til otte af dagene er hærdetid, hvor der ikke er nogen på arbejde. Rækkefølgen er bundet: tørt undergulv før membran, hærdet membran før fliser, hærdet klæb før fuge. Hærdetiden er materialernes og kan ikke købes kortere med ekstra mandskab.
Renoverer du et badeværelse, der allerede findes, kræver det normalt ikke byggetilladelse. Bygningsreglementet gælder fortsat i fuldt omfang. Vådzonen skal tætnes med en godkendt membran efter en anerkendt anvisning, gulvet skal have fald mod afløbet, og el- og VVS-arbejde er forbeholdt autoriserede installatører. Vådzonen og den omgivende fugtige zone har ikke samme krav — den sidste er lempeligere.
I den gamle bykerne er der to lag oveni. Store dele af bebyggelsen er bevaringsværdig eller omfattet af bevarende bestemmelser, som regulerer facader, tage og andre synlige flader — badeværelset indvendigt følger de almindelige regler, men et nyt aftræk eller en ny rist i facaden skal afklares med forvaltningen. Og er bygningen egentligt fredet, omfatter beskyttelsen også det indvendige, og arbejdet skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen frem for af kommunen. Begge dele står i offentligt tilgængelige registre og bør slås op, inden du henter tilbud.
To forhold kan udløse en sag: at rummet ikke tidligere var vådrum, eller at der ændres på noget bærende. I et bindingsværkshus er stort set alt træværk i en ydervæg bærende, hvilket gør spørgsmålet mere relevant end i et parcelhus. En byggesag indsendes digitalt via Byg og Miljø og behandles af kommunens tekniske forvaltning.
Bor du i en almen bolig, køres fornyelser som regel samlet af boligorganisationen, og en individuel ombygning kræver skriftlig accept. I en andels- eller ejerforening gælder vedtægterne ud over kommunens regler, og faldstammer og stigstrenge må ikke røres uden bestyrelsens ja. I en lejebolig er udlejerens skriftlige samtykke en forudsætning for at rive ned.
Et almindeligt badeværelsesprojekt bliver ikke ført tilsyn med af kommunen. Ansvaret for, at arbejdet er udført rigtigt, deles mellem håndværkeren og dig som bygherre; det viser sig ved et salg. Gem tilbud, fakturaer og billeder af membranen samlet ét sted — og i en fredet ejendom også korrespondancen med myndigheden. Du kan slå husets status op i Fredede og Bevaringsværdige Bygninger.
En totalrenovering af et rum på 5-6 m² koster typisk 115.000-210.000 kr. inkl. materialer, arbejdsløn og moms. Skiftes kun overflader og armatur, ligger prisen på 47.000-100.000 kr. Regnet pr. m² svarer det til 21.000-40.000 kr. I et bindingsværkshus i den gamle bykerne skal du regne med 40-70 % mere, fordi konstruktionen kræver en anden løsning.
Fordi konstruktionen bevæger sig. Et bindingsværkshus har et bærende tømmerskelet med murede eller lerklinede tavl imellem, og træet optager og afgiver fugt med årstiden. En moderne vådrumsopbygning er stiv og tæt og tåler kun ganske små bevægelser. Lægges den direkte på bindingsværket, revner den før eller siden — og så når vand ind i en trækonstruktion, hvor det ikke kan komme ud.
Ved at bygge vådrummet som en selvbærende konstruktion inde i rummet frem for på husets egne vægge. Et fritstående skelet, som membran og fliser sidder på, og som ikke afhænger af, at bindingsværket står stille. Det koster plads og penge, men det løser to ting på én gang: bevægelsen, og at det historiske træværk får lov at ånde frem for at blive lukket inde bag en tæt membran.
Det skal vurderes konkret. Varme får træ til at tørre yderligere ud, og udtørring er netop dét, der får tømmer til at svinde og revne. Det udelukker ikke gulvvarme, men det gør det til noget, en håndværker med kendskab til konstruktionen skal tage stilling til, frem for et standardvalg. I parcelhusene i Hastrup og Ølby er spørgsmålet derimod ukompliceret.
Tre til seks uger i et parcelhus og fire til otte i den ældre bebyggelse omkring bykernen. I et bindingsværkshus typisk seks til ti uger — ikke fordi arbejdet er langsommere, men fordi der skal opbygges en selvbærende konstruktion, inden den egentlige vådrumsopbygning kan begynde, og fordi der som regel er en dialog med myndighederne, hvis bygningen er fredet.
En bevaringsværdig bygning eller en bevarende lokalplan regulerer facader, tage og andre synlige flader — badeværelset indvendigt følger de almindelige regler, men et nyt aftræk i facaden skal afklares med kommunen. En fredning omfatter også det indvendige og kræver forhåndstilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen frem for fra kommunen. Begge dele står i offentligt tilgængelige registre.
Ja. Tilbuddene er uden beregning, og du er ikke bundet af at have modtaget dem. Op til tre firmaer byder på den samme opgavebeskrivelse, og dét er hele pointen: sammenligningen bliver kun meningsfuld, når alle tre har regnet på nøjagtig det samme arbejde. Du kan takke nej til dem alle.
Prisen på en badeværelsesrenovering afhænger især af vådrumssikring, installationer, flisevalg og rummets størrelse. Her får du konkrete prisdrivere, typiske spænd og faglige råd, så du kan vurdere tilbud mere præcist.
Læs mere →En budgetrenovering af badeværelse handler ikke om at vælge det billigste overalt. Det handler om at bruge pengene dér, hvor de gør størst forskel for funktion, holdbarhed og pris. Her får du konkrete prioriteringer, priseksempler og faldgruber.
Læs mere →
