Nyt badeværelse i Køge — hvad koster det?

Sådan vælger du håndværkeren

Spørg først, om de har bygget vådrum i bindingsværk

Bor du i et bindingsværkshus, er det eneste spørgsmål, der betyder noget indledningsvis. Bed om to referencer på netop den konstruktion, og bed om at få forklaret, hvordan skelettet står, og hvordan det er adskilt fra husets egne vægge. En, der ikke har prøvet det, giver et tilbud på den almindelige opbygning — og den holder ikke i et hus, der arbejder.

Få afløbsvejen og aftrækket konstateret

Skal badet ligge et nyt sted, er spørgsmålet, om afløbet kan komme derfra til kloakken med tilstrækkeligt fald, og hvor aftrækket kan føres ud. I den tætte bykerne er begge dele sværere end i et parcelhus, og de bør være løst på papir, inden arbejdet begynder.

Én tovholder mellem fagene

Et nyt badeværelse rører murer eller tømrer, VVS og el, og rækkefølgen mellem dem er kritisk. Uden en tovholder ender du selv med at koordinere. Få det på papir: hvem bestiller fagene, og hvem hæfter, hvis et af dem ikke møder op?

Dokumentation for membranen

Der kommer aldrig et tidspunkt, hvor membranen kan ses igen — den ligger bag fliserne. Bed om billeder af den færdige membran med opkant og gennemføringer, inden flisearbejdet begynder. De bliver relevante, hvis der en dag skal anmeldes en skade.

Materialer og opbygning — rum i rummet

Et nyt vådrum i et almindeligt hus bygges på husets egne konstruktioner: dækket bærer gulvet, væggene bærer fliserne. I et bindingsværkshus gør det ikke, og forskellen er værd at forstå, fordi den forklarer både prisen og hvorfor løsningen ser anderledes ud.

Problemet er bevægelse. Tømmerskelettet optager og afgiver fugt med årstiden, og træ svinder og udvider sig på tværs af fibrene. Tavlene imellem bevæger sig anderledes end tømmeret. En moderne vådrumsopbygning er derimod stiv og tæt og tåler kun ganske små bevægelser. Bindes de to sammen, revner den svageste — og revnen lader vand ind i en trækonstruktion, hvor det ikke kan komme ud igen. Råd i bjælkeender og stolper er både dyrt og indgribende at udbedre, og det opdages sjældent tidligt.

Løsningen er en selvbærende konstruktion inde i rummet: et skelet, der står på sit eget fundament eller på dækket, og som ikke er fastgjort til husets ydervægge på en måde, der overfører bevægelse. På det skelet monteres cementbaserede vådrumsplader, derpå primer og godkendt membran, derpå klæb, flise og fuge. Vandtætheden kommer fra membranen og ikke fra fliserne, som blot er slidlag, og primer, membran, klæb, manchetter og fuge bør købes som ét system fra samme producent — blandes fabrikater, bortfalder producentgarantien som regel.

Der er to gevinster ved den løsning ud over den tekniske. Den ene er, at det historiske træværk og tavlene får lov at ånde frem for at blive lukket inde bag en tæt membran, hvilket er afgørende for, at de ikke rådner. Den anden er, at indgrebet i vidt omfang kan gøres om: konstruktionen kan tages ned igen uden at have ødelagt det, der stod der før. Det er præcis dét hensyn, myndigheden lægger vægt på, hvis bygningen er fredet.

Prisen er plads. Et skelet koster typisk otte til tolv centimeter på hver væg, der bygges op, og i et rum på tre-fire kvadratmeter er det mærkbart. Det skal med i tegningen fra begyndelsen — nogle gange er konsekvensen, at bruseren må placeres anderledes, end man havde tænkt, eller at håndvasken skal være smallere.

Uden for vådzonen gælder det modsatte af inde i den. Her bør overfladerne være diffusionsåbne — kalk- eller lerpuds frem for tætte plader og malinger — så fugt kan vandre ud gennem konstruktionen frem for at samle sig i træet.

Gulvvarme skal vurderes konkret frem for vælges som standard. Varme får træ til at tørre yderligere ud, og udtørring er netop dét, der får tømmer til at svinde og revne. I parcelhusene i Hastrup og Ølby er spørgsmålet derimod ukompliceret, og i et nyt bad, hvor gulvet alligevel bygges helt op, er vandbåren varme ofte det rigtige valg.

I al øvrig bebyggelse gælder de almindelige regler: faldet støbes i afretningen og ikke i klæbelaget, valget mellem punktafløb og lineær rende skal træffes inden gulvet bygges op, på vægge i vådzone bruges vådrumsplader eller pudset murværk og aldrig almindelig gips, og gulvfliser skal være skridhæmmende — mindst R10 i rummet og R11 der, hvor der bruses.

Forberedelse — start med at fastslå, hvad huset er

Det første skridt er at få afgjort, hvilken af byens to yderpunkter din bolig tilhører. Er det bindingsværk, ændrer det løsning, pris, tidsplan og hvem du skal ringe til. Det tager ét blik på konstruktionen og et opslag i de offentlige registre, hvor både bevaringsværdi og en eventuel fredning fremgår.

Er svaret bindingsværk, hører der tre ting med, inden nogen regner en pris: at der findes en håndværker med erfaring fra netop den konstruktion, at pladstabet ved et selvbærende skelet er lagt ind i tegningen, og at myndighedsspørgsmålet er afklaret — kommunen ved bevarende bestemmelser, Slots- og Kulturstyrelsen ved fredning.

Er svaret et parcelhus eller en nyere bolig, er forberedelsen den almindelige. Få afklaret, om afløbet kan komme til det ønskede rum med tilstrækkeligt fald, og hvor aftrækket kan føres ud. Tegn rummet op med placering af toilet, bruser, håndvask og afløb. Vælg mellem punktafløb og lineær rende, tag stilling til gulvvarme og type, og beslut om toilettet skal vægmonteres bag en forvæg — alle fire ligger i konstruktionen og kan ikke ændres, når gulvet er støbt.

Derefter myndighederne, hvis rummet ikke tidligere har været vådrum: kommunens sagsbehandling ligger før arbejdet og kan køre, mens du indhenter tilbud.

Og til sidst det praktiske: sanitet og armaturer bestilt fire til otte uger før og stående i boligen ved opstart, containerplads aftalt — i de smalle gader i bykernen er den ikke givet — og et sted at gå i bad i fire til seks uger, eller længere hvis huset er bindingsværk. Kravene står i reglerne for bygge- og anlægsaffald.

Tidsplan for et nyt badeværelse

Regn med fire til seks uger fra nedrivning til aflevering for et nyt bad på 5-6 m² i et parcelhus. I den ældre bebyggelse omkring bykernen skal du regne med fem til otte, fordi opretning og trangere adgang lægger dage til.

I et bindingsværkshus er forløbet længere igen, typisk syv til elleve uger. Det skyldes en fase, der ikke findes andre steder: den selvbærende konstruktion skal bygges op og stå, inden den egentlige vådrumsopbygning kan begynde. Dertil kommer, at der som regel er en dialog med myndighederne, hvis bygningen er fredet, og den ligger før alt andet.

Forløbet begynder ellers som andre steder: nedrivning og opbrydning, derefter installationerne, hvor VVS fører vand og afløb og elektrikeren trækker kabler, så gulvopbygning med fald, primer og membran, og til sidst fliser, fuge, sanitet og montering.

Fem til otte af dagene er hærdetid uden nogen på pladsen: afretningen skal være tør, før membranen lægges, membranen hærdet, før fliserne sættes, og klæben hærdet, før der fuges. Hærdetiden er materialernes og kan ikke købes kortere med ekstra mandskab.

Rummet er ude af drift hele vejen igennem. Bygges badet som nummer to, mens det eksisterende stadig virker, mærkes det knap — og i et bindingsværkshus, hvor forløbet kan strække sig over to måneder, er det en fordel, der er værd at planlægge efter.

Vådrumsregler og byggesag i Køge Kommune

Bygges badeværelset, hvor der allerede er vådrum, kræver det normalt ikke byggetilladelse. Kravene består uanset. Bygningsreglementet foreskriver godkendt membran i vådzonen udført efter en anerkendt anvisning, fald i gulvet mod afløbet og autoriseret udførelse af el- og VVS-arbejde. Det skelner samtidig mellem vådzonen med direkte vandpåvirkning og den fugtige zone i resten af rummet, hvor opbygningen må være enklere.

Indrettes der bad et helt nyt sted — i et værelse, et bryggers eller en kælder — er der som regel tale om en byggesag. Det samme gælder ved ændringer i bærende konstruktioner, og dét er værd at bemærke i et bindingsværkshus: stort set alt tømmer i en ydervæg er bærende, så spørgsmålet er langt mere relevant i Køge end i et parcelhus. Ansøgningen behandles i kommunens tekniske forvaltning og indsendes digitalt gennem Byg og Miljø.

I den gamle bykerne er der to lag oveni. Store dele af bebyggelsen er bevaringsværdig eller omfattet af bevarende bestemmelser, som regulerer facader, tage og andre synlige flader — badeværelset indvendigt følger de almindelige regler, men et nyt aftræk eller en ny rist i facaden skal afklares med forvaltningen. Er bygningen egentligt fredet, omfatter beskyttelsen også det indvendige, og arbejdet skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen frem for af kommunen.

Et ekstra badeværelse eller toilet betyder, at BBR skal opdateres. Det er ejerens ansvar og tager få minutter, men det overses ofte — og det er noget, en køber eller dennes rådgiver typisk kontrollerer ved et salg.

Bor du i en almen bolig, køres fornyelser som regel samlet af boligorganisationen, og et individuelt projekt kræver skriftlig accept. Bor du i andels- eller ejerforening, gælder vedtægterne oveni, og indgreb i faldstammer, stigstrenge og fælles ventilationskanaler kræver bestyrelsens godkendelse.

Kommunen kontrollerer ikke arbejdet på et almindeligt badeværelse undervejs. Ansvaret er håndværkerens og dit, og det bliver konkret den dag en køber beder om at se dokumentationen. Gem tilbud, fakturaer og billeder af membranen samlet ét sted — og i en fredet ejendom også korrespondancen med myndigheden. Se ejendommen efter i Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, før planen lægges fast.