Nyt badeværelse i Randers — hvad koster det?
Se hvad det koster at bygge et helt nyt badeværelse i Randers, og få tre uforpligtende tilbud fra håndværkere, der kender byens bygninger.
Et nyt badeværelse i Randers koster typisk 145.000-255.000 kroner for et standardrum på 5-6 m², svarende til 25.000-43.000 kroner per kvadratmeter. Den afgørende skillelinje er, om der har været vådrum i rummet før — er der ikke det, koster det typisk 40.000-75.000 kroner mere plus en byggesag. Er ejendommen fredet, kræver arbejdet desuden forhåndstilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, også indvendigt. Få 3 gratis og uforpligtende tilbud fra badeværelsesfirmaer i området.
Hvad koster nyt badeværelse i Randers?
| Opgave | Vejledende pris |
|---|---|
| Nyt badeværelse, standard (5-6 m²) | 145.000-255.000 kr. |
| Nyt badeværelse pr. m² — ved 5-6 m² | 25.000-43.000 kr. pr. m² |
| Vådrumssikring og membran | 13.000-26.000 kr. |
| VVS-installation (bruser, toilet, håndvask) | 29.000-55.000 kr. |
| Nedrivning, opretning og bortskaffelse | 12.000-26.000 kr. |
| Elarbejde, gulvvarme og udsugning | 16.000-34.000 kr. |
Priserne er modelberegnede for Midtjylland ud fra nationale basispriser og geografiske modifikatorer. De er vejledende og ikke et tilbud.
Vejledende priser baseret på markedsdata, 2026. Den faktiske pris afhænger af rummets stand, materialevalg og om installationer skal flyttes.
Markedsdata fra danske håndværksvirksomheder, 2026
Et nyt badeværelse betyder, at rummet bygges fra bunden: undergulv med fald mod afløbet, vådrumssikring, installationer og overflader. Det koster mere end en renovering, men det er den eneste vej, hvis indretningen skal laves om — eller hvis der slet ikke har været et bad i rummet før.
Priserne er inkl. materialer, arbejdsløn og moms og ligger tæt på landsgennemsnittet i tråd med timepriserne i Midtjylland.
Kvadratmeterprisen falder, jo større rummet er, fordi installationerne er en fast udgift. Et nyt bad på 3 m² i en lejlighed nær bykernen lander omkring 39.000 kr. pr. m², mens et på 8 m² i et parcelhus i Romalt kan holde sig omkring 28.000.
To situationer dækker de fleste opgaver. Den ene er et eksisterende bad, der bygges helt om, fordi det aldrig har haft en rigtig membran — her kan afløbets placering som regel genbruges, og et rum på 6 m² i et parcelhus i Kristrup lander typisk på 155.000-200.000 kr. Den anden er et ekstra bad i et bryggers, et værelse eller en kælder, hvor der ikke har været vådrum. Det koster typisk 40.000-75.000 kr. mere og udløser normalt en byggesag.
Aldersspændet i byens boligmasse er bredere end i de fleste byer af samme størrelse, og det slår igennem på prisen. Et nyt bad i en ejendom fra 1700- eller 1800-tallet i den gamle bykerne kan ligge 30-50 % over samme opgave i et parcelhus fra 1975 — og er bygningen fredet, gælder der desuden helt andre regler, som er beskrevet nedenfor.
Hvad påvirker prisen på et nyt bad?
Om der har været vådrum i rummet før
Det er den afgørende skillelinje. Kan en eksisterende afløbsplacering genbruges, er det dyreste arbejde gjort. Skal der føres nyt afløb til et rum, der aldrig har haft et, skal der sikres tilstrækkeligt fald hele vejen til faldstammen eller kloakken, og i et støbt terrændæk betyder det, at betonen skal skæres op. Det er samtidig grunden til, at der bliver tale om en byggesag.
Om bygningen er fredet
Er ejendommen fredet, omfatter fredningen også det indvendige, og et nyt badeværelse kræver forhåndstilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det er en anden myndighed end kommunen, processen tager tid, og den kan påvirke både materialevalg og løsninger. Er ejendommen alene bevaringsværdig, gælder bestemmelserne kun det ydre.
Hvor plant underlaget er
I parcelhusene fra 1960-1985 i Dronningborg, Kristrup og Romalt ligger badeværelset på støbt terrændæk, der er plant fra starten. I bykernens ældre ejendomme er gulve og vægge sjældent i vater, og alene opretningen kan koste 15.000-30.000 kr., før den egentlige opbygning begynder.
Antallet af tilslutninger
Grundopsætningen er bruser, toilet og en enkelt håndvask. Dobbelt vask, badekar, indbygget cisterne, håndklædetørrer og gulvvarme lægger hver 4.000-8.000 kr. til i arbejdstimer. pr. tilslutning i arbejde, før armaturet er købt.
Vådrumssikringen
Membran, opkant og korrekt fald koster 13.000-26.000 kr. Kravet er lovbestemt og kan ikke skæres væk; det er også det, der afgør holdbarheden på den lange bane. Bed om at få den skilt ud i tilbuddet — uden den kan to tilbud ikke sammenlignes.
Fugt i lavtliggende bebyggelse
Dele af byen ligger lavt ved fjorden og åen. Skal der bygges nyt bad i stueplan eller kælder i den ældre bebyggelse dér, bør fugtforholdene i terrændæk og sokkel måles, inden tilbuddet gives. En måling koster nogle få tusinde kroner og er billigere end den regning, et skøn kan blive til.
Ventilation og vejen ud
Et nyt bad skal have mekanisk udsugning med aftræk til det fri. I et parcelhus kan kanalen som regel føres direkte gennem ydervæg eller tag. I en ældre ejendom i bykernen er der ofte hverken eksisterende kanal eller oplagt vej ud, og er facaden omfattet af bevaringsbestemmelser, kan en ny rist ikke uden videre sættes op. Få det planlagt tidligt.
Boligtyper og kvarterer i Randers-området
Byen har været købstad siden middelalderen, og boligmassen spænder derfor over flere hundrede år. Det giver fire ret forskellige udgangspunkter for at bygge et nyt badeværelse.
Den gamle bykerne omkring Storegade og Houmeden rummer bygninger fra 1700- og 1800-tallet, en del bevaringsværdige og enkelte fredede. Boligerne er ofte små, gulvene ikke i vater, og de badeværelser, der findes, blev indrettet langt senere i et kammer eller en del af et køkken. Her er nybygning ofte den eneste farbare vej, fordi der hverken er membran eller fald i det eksisterende — men det er samtidig de mest krævende projekter i Randers, både teknisk og procesmæssigt.
Omkring bykernen ligger karré- og etagebebyggelse fra 1890-1930 fra dengang Randers voksede med havnen og industrien. Bjælkelag af træ, små rum på 2,5-4 m², og faldstammer, der sjældent ligger, hvor man ville placere dem i dag.
Parcelhusene fra 1960-1985 i Dronningborg, Kristrup, Vorup, Romalt og Paderup er den største gruppe i antal. Ét bad på 4-6 m² på støbt terrændæk, typisk med badekar og uden rigtig membran. Når et sådant rum bygges nyt, sker der som regel tre ting samtidig: badekarret bliver til en niveaufri bruseniche, der kommer gulvvarme i, og vådrumssikringen etableres for første gang. Efterspørgslen efter et ekstra toilet eller bad i et bryggers er samtidig høj i netop den hustype — og det er teknisk set et vådrum fra bunden med alt, hvad det indebærer.
Endelig er der de almene afdelinger i Vorup og den nordlige del af byen med montagebyggeri fra 1960-1980, hvor fornyelser køres samlet af boligorganisationen, samt de nyere udstykninger i Hornbæk og mod syd fra 1990'erne og frem, hvor badeværelserne er unge med intakt membran.
Sådan vælger du håndværkeren
Referencer fra samme bygningsalder
Et nyt bad på et støbt dæk fra 1975 og et i en ejendom fra 1840 har næsten intet teknisk til fælles. Bed om to referencer fra samme bygningsalder som din egen, og ring til dem. Er boligen i den gamle bykerne, så spørg specifikt, hvordan de løste opretningen af undergulv og vægge.
Afklar fredningsstatus, inden du beder om tilbud
Er ejendommen fredet, skal Slots- og Kulturstyrelsen godkende arbejdet, før det går i gang. En håndværker med erfaring fra fredede bygninger ved, hvad der plejer at kunne godkendes; en uden erfaring giver et tilbud, der ikke kan udføres som beskrevet. Fredningsstatus er offentligt tilgængelig og tager få minutter at slå op.
Én tovholder mellem fagene
Et nyt badeværelse rører murer, VVS og el, og rækkefølgen mellem dem er kritisk. Uden én ansvarlig for rækkefølgen ender koordineringen hos dig. Få skrevet ind i tilbuddet, hvem der bestiller fagene, og hvem der bærer ansvaret, hvis en af dem ikke møder op.
Dokumentation for membranen
Membranen bliver bygget inde og kan ikke efterses, når rummet er færdigt. Bed om billeddokumentation af membran, opkant og gennemføringer som betingelse for, at fliserne må sættes. Kommer der en skade, er billederne det, selskabet vil se.
Materialer — hvad en gammel bygning kræver, som en ny ikke gør
Et vådrum stiller de samme grundkrav overalt. Men i en bygning, der har stået i halvandet hundrede år, er der tre forhold, som ændrer materialevalget, og som ikke findes i et parcelhus fra 1975.
Det første er, at ingenting er lige. Gulve hælder, vægge buer, og hjørner er ikke retvinklede. Det betyder, at store fliseformater kræver et afretningslag, før de overhovedet kan sættes — en flise på 60 gange 120 centimeter skal have et underlag, der er plant inden for få millimeter, og det er en væg fra 1860 aldrig. Afretningen er ikke luksus, men en forudsætning, og den hører i budgettet fra begyndelsen. Alternativt vælges et mindre format, som følger fladen bedre og skjuler afvigelserne.
Det andet er, at murværket skal kunne tørre. En massiv ydermur optager fugt udefra og afgiver den indad, og lukkes den inde bag en tæt pladeopbygning, samler den sig i konstruktionen i stedet for at forsvinde. Uden for selve vådzonen er et diffusionsåbent pudslag derfor ofte både billigere og mere holdbart end plader. Inde i vådzonen gælder det modsatte: dér skal der være cementbaserede vådrumsplader eller pudset murværk under en tæt membran, og almindelig gips hører ingen steder hjemme.
Det tredje er vejen ud for luften. En moderne bolig har en ventilationskanal eller i det mindste et oplagt sted at føre en. I bykernens ejendomme er der hverken det ene eller det andet, og er facaden omfattet af bevaringsbestemmelser, kan en ny rist ikke bare sættes op, hvor det passer bedst teknisk. Aftrækket bør derfor tegnes ind tidligt, ikke findes til sidst.
Ud over de tre er kravene som i ethvert nyt vådrum. Vandtætheden kommer fra membranen, ikke fra fliserne, som blot er slidlag. Membranen skal ligge på et stabilt underlag, føres op ad væggen med opkant og være ubrudt omkring gennemføringer. Primer, membran, klæb og fuge købes som ét system fra samme producent, fordi en blanding af fabrikater som regel koster producentgarantien. Faldet mod afløbet støbes i afretningen og ikke i klæbelaget, og valget mellem punktafløb og lineær rende låses derfor, inden gulvet bygges op. Gulvfliser skal være skridhæmmende, mindst R10 i rummet og R11 der, hvor der bruses.
Gulvvarme skal besluttes samtidig med tegningen, fordi den ligger nede i lagene. Elektrisk varme bygger to til fire millimeter og lægges i klæbelaget, hvilket ofte er det eneste mulige, når loftshøjden og dørtrinnene i en gammel bolig sætter grænsen for, hvor meget gulvet må hæves.
Forberedelse — begynd med at slå bygningen op
Det første skridt her er ikke at vælge fliser, men at finde ud af, hvad du ejer. Fredningsstatus er offentligt tilgængelig information og tager få minutter at slå op, og svaret ændrer hele processen: er bygningen fredet, skal Slots- og Kulturstyrelsen godkende arbejdet, før det går i gang. Opdages det først, når håndværkeren står i døren, kan projektet ligge stille i uger, mens en ansøgning behandles hos en myndighed, ingen havde regnet med at skulle tale med. Er bygningen alene bevaringsværdig, er det i stedet facadereglerne, du skal kende, inden aftrækket planlægges.
Dernæst kommer de tekniske forudsætninger, og de bør være afklaret, før nogen regner en pris. Kan afløbet tilsluttes med tilstrækkeligt fald fra det sted, badet skal ligge? Hvor plant er undergulvet, og hvad koster det at rette op? Skal badet i stueplan eller kælder i den ældre bebyggelse nær fjorden og åen, hører en fugtmåling i terrændæk og sokkel med her. Bed om at få opretning prissat som en selvstændig post frem for gemt i en samlet linje — det er den post, der oftest skiller to tilbud fra hinanden.
Så følger de valg, der låser geometrien: placeringen af toilet, bruser og vask, valget mellem punktafløb og lineær rende, og om der skal gulvvarme i. Ingen af de tre kan ændres, når afretningen er støbt.
Til sidst det praktiske. Sanitet og armaturer bestilles fire til otte uger før og bør stå i boligen ved opstart, ikke blot være undervejs. Ejer du ikke selv, skal foreningens eller udlejerens accept foreligge skriftligt, inden noget rives ned. Og familien skal have et sted at gå i bad i fire til seks uger — i en bolig med kun ét badeværelse er det ikke en detalje, der kan ordnes undervejs.
Tidsplan — tre ting der ligger uden for håndværkerens kontrol
Et nyt bad på 5-6 m² tager fire til seks uger at bygge i et parcelhus og fem til otte i en ældre ejendom i bykernen, hvor opretningen af undergulv og vægge lægger to til fire arbejdsdage til, før den egentlige opbygning kan begynde. Men det er sjældent selve arbejdet, der afgør, hvornår du er færdig. Tre andre forhold gør.
Det ene er myndighederne. Skal der etableres vådrum et sted uden tidligere bad, ligger kommunens sagsbehandling før arbejdet. Er bygningen fredet, ligger Slots- og Kulturstyrelsens godkendelse også før, og de to processer kører ikke nødvendigvis samtidig. Begge kan startes, mens du indhenter tilbud — men kun hvis du gør det.
Det andet er hærdetiderne, som er de samme uanset hvem der udfører arbejdet. Afretningen skal være tør, før membranen lægges. Membranen skal være hærdet, før fliserne sættes. Klæben skal være hærdet, før der fuges. Tilsammen giver det fem til otte dage, hvor der ikke er nogen på pladsen. Det er materialernes krav og ikke bemandingens, og flere folk gør ingen forskel.
Det tredje er varerne. En kasse, der ikke er ankommet, koster mere end de dage, den mangler, fordi håndværkeren typisk har booket næste opgave og ikke uden videre kan komme igen dagen efter. Én dags forsinkelse i leveringen kan blive til en uges forsinkelse i projektet.
Selve arbejdet fordeler sig i grove træk med nedrivning og opbrydning først, derefter opretning i en ældre bolig, så VVS og el, dernæst gulvopbygning med fald og membran, og til sidst flisearbejde, fuge og montering. Rummet er ude af drift hele vejen igennem — toilettet ryger ud i første uge og kommer tilbage i den sidste, og der er ingen mellemtilstand, hvor rummet kan bruges halvt. Er firmaet med i Byg Garanti, er der en ankemulighed hvis arbejdet svigter.
Vådrumsregler og byggesag i Randers Kommune
Bygges badeværelset, hvor der allerede er vådrum, kræver det normalt ikke byggetilladelse. Kravene i bygningsreglementet gælder ikke desto mindre. Der skal være en godkendt membran i vådzonen, lagt efter en anerkendt anvisning, gulvet skal falde mod afløbet, og el samt VVS skal udføres af folk med autorisation. Reglementet opdeler rummet i en vådzone, hvor vandet rammer direkte, og en fugtig zone udenom, med hver sine krav til opbygningen.
Den vigtigste lokale undtagelse gælder fredede bygninger, og der er flere af dem i den gamle bykerne end i de fleste byer af denne størrelse. I en fredet ejendom omfatter fredningen også det indvendige, og et nyt badeværelse kræver derfor forhåndstilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen — også når ingen udefra kan se arbejdet. Det er en anden myndighed end kommunen. Er ejendommen alene bevaringsværdig, gælder bestemmelserne kun facader og andre synlige flader.
Indrettes der bad et helt nyt sted — i et bryggers, et værelse, en kælder eller på et loft — er der som regel tale om en byggesag. Ved et kælderbad ser forvaltningen typisk også på loftshøjde, dagslys og fugtforhold, fordi rummets anvendelse ændres. Du søger via Byg og Miljø, og sagen behandles i kommunens tekniske forvaltning.
Kommunen kontrollerer ikke arbejdet på et almindeligt badeværelse undervejs. Ansvaret for korrekt udførelse ligger hos den udførende håndværker og hos dig som bygherre, hvis en køber en dag beder om dokumentation. Gem tilbud, fakturaer og billeder af membranen samlet ét sted — og i en fredet ejendom også korrespondancen med myndigheden, som en køber med rimelighed vil bede om at se. Om huset er registreret, fremgår af Fredede og Bevaringsværdige Bygninger.
Har du spørgsmål?
Et standardrum på 5-6 m² koster typisk 145.000-255.000 kr. inkl. materialer, arbejdsløn og moms, svarende til 25.000-43.000 kr. pr. m². Niveauet ligger tæt på landsgennemsnittet. Skal badet etableres et helt nyt sted i boligen, kommer der typisk 40.000-75.000 kr. oveni. I den gamle bykerne skal du regne med 30-50 % mere end i et parcelhus i forstæderne.
Ja. En fredning omfatter også det indvendige, og et nyt badeværelse kræver derfor forhåndstilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen — også når ingen udefra kan se arbejdet. Det er en anden myndighed end kommunen, og processen tager tid, så den bør sættes i gang, så snart du ved, hvad du vil. Er ejendommen alene bevaringsværdig, gælder bestemmelserne kun facader og andre synlige flader.
Regn med 185.000-265.000 kr. for et bad nummer to i et bryggers eller et værelse. Rummet har ikke tidligere været vådrum, så der skal føres nyt afløb med tilstrækkeligt fald til kloakken, etableres mekanisk udsugning og bygges et helt nyt gulv op. I et støbt terrændæk betyder det, at betonen skal skæres op. Det kræver som regel en byggesag hos kommunen.
Fordi underlaget skal rettes op først. Ejendommene fra 1700- og 1800-tallet har bjælkelag af træ, skæve vægge og gulve, der ikke er i vater, og alene opretningen kan koste 15.000-30.000 kr., før den egentlige opbygning begynder. Den lægger også to til fire arbejdsdage til tidsplanen. I et parcelhus fra 1975 er dækket støbt og plant fra starten.
Først ved aflevering. Rummet er ude af drift hele vejen — toilettet ryger ud i første uge og kommer tilbage i den sidste, og der er ingen mellemtilstand. Regn med fire til seks uger i et parcelhus og fem til otte i en ældre ejendom i bykernen. Er der kun ét badeværelse i boligen, skal hele perioden dækkes af et alternativ.
I stueplan eller kælder i den ældre bebyggelse bør de. Dele af byen ligger lavt ved fjorden og åen, og de nederste etager er dér fugtigere end længere oppe. En fugtmåling i terrændæk og sokkel koster nogle få tusinde kroner og er den billigste forsikring mod en åben regning, når gulvet først er brudt op.
Ja. Opgaven beskrives én gang, hvorefter op til tre håndværkere melder tilbage med hver deres pris på det samme grundlag. Der er ingen betaling for at modtage dem og ingen forpligtelse til at takke ja. Tre priser rækker til at se, hvor markedet ligger, uden at du skal have en lang række besøg i kalenderen.
Relaterede artikler
Så meget koster en komplet badeværelsesrenovering
En komplet badeværelsesrenovering i Danmark koster typisk fra ca. 120.000 kr. og op til 300.000+ kr. afhængigt af størrelse, materialer og installationer. Her får du konkrete priseksempler, typiske poster og de fejl, der gør projektet dyrere.
Læs mere →