Sammenlign vejledende priser på badeværelsesrenovering i Herning, og få tre uforpligtende tilbud fra håndværkere, der kender byens typehuse.
En totalrenovering af et badeværelse på 5-6 m² i Herning koster typisk 110.000-205.000 kroner, mens en delvis renovering med nye overflader og armatur ligger på 46.000-95.000 kroner. Priserne er mere forudsigelige her end de fleste steder, fordi boligmassen er usædvanligt ensartet: langt størstedelen er parcelhuse fra 1960-1990 på støbt terrændæk. Et tilbud, der ligger markant uden for spændet, er derfor et signal, der er værd at forfølge.
| Opgave | Vejledende pris |
|---|---|
| Delvis renovering — nye overflader og armatur | 46.000-95.000 kr. |
| Standard totalrenovering (5-6 m²) | 110.000-205.000 kr. |
| Renovering pr. m² — ved 5-6 m² | 20.000-39.000 kr. pr. m² |
| Nedrivning og bortskaffelse | 10.000-22.000 kr. |
| Ny vådrumsmembran inkl. opkant | 13.000-26.000 kr. |
| Flytning af afløb og vandrør | 18.000-40.000 kr. |
Priserne er modelberegnede for Midtjylland ud fra nationale basispriser og geografiske modifikatorer. De er vejledende og ikke et tilbud.
Vejledende priser baseret på markedsdata, 2026. Den faktiske pris afhænger af rummets stand, materialevalg og om installationer skal flyttes.
Markedsdata fra danske håndværksvirksomheder, 2026
Prisen afhænger af, hvor dybt arbejdet går. En udskiftning af overflader, sanitet og armatur uden at røre rør og afløb er den billige udgave. En opbygning fra bunden med ny membran koster cirka det dobbelte.
Beløbene dækker materialer, arbejdsløn og moms og ligger tæt på landsgennemsnittet i tråd med timepriserne i Midtjylland.
Her er tabellen mere anvendelig, end den er de fleste andre steder, og det skyldes boligmassen. Byen er usædvanligt ensartet bygget: langt størstedelen af boligerne er parcelhuse fra 1960-1990 på støbt terrændæk, og badeværelserne er derfor bygget efter nogenlunde samme principper, i nogenlunde samme størrelse, med nogenlunde samme problemer. Der er lidt etagebyggeri og næsten ingen gammel bykerne til at trække gennemsnittet skævt.
Konsekvensen er praktisk: et tilbud, der ligger markant uden for tabellens spænd, er et signal, der er værd at forfølge. I en by med blandet boligmasse kan en afvigelse skyldes, at huset er specielt. Her skyldes den som regel noget andet — at der er regnet med mere eller mindre arbejde, end du tror.
Et konkret eksempel: et bad på 5 m² i et parcelhus i Tjørring fra 1976, hvor toilet og bruser beholder deres plads, og hvor badekarret erstattes af en bruseniche, ligger typisk på 118.000-152.000 kr. Skal bruseren flyttes til modsatte væg, kommer der 18.000-40.000 kr. til og omkring en uge på tidsplanen.
Det er den enkeltbeslutning, der flytter mest, og i et typehus er den også den mest fristende. Rummene er tegnet stramt, og en flytning af bruseren kan gøre en reel forskel for, hvordan badeværelset fungerer. Men den koster 18.000-40.000 kr. og lægger fem til otte arbejdsdage til, fordi betonen i terrændækket skal skæres op. Er du i tvivl, så bed om at få begge varianter prissat i tilbuddet.
Badeværelserne i parcelhusene fra 1960-1990 ligger typisk på 4-6 m². Fordi bruser, toilet, vask, membran og elinstallation koster det samme uanset arealet, er kvadratmeterprisen højest i de mindste rum. Et bad på 4 m² koster ikke to tredjedele af et på 6 — snarere fire femtedele.
Badeværelser opbygget før 1980 har sjældent en egentlig membran, ofte kun et lag vandafvisende maling bag badekarret. Fugt i opfugtet murværk eller i træværk omkring et vindue dukker op med jævne mellemrum. Få det ind i tilbuddet som et forbehold med en angivet pris frem for at forhandle over et opbrudt gulv.
Et nyt varmekabel med egen elgruppe og termostat koster typisk 8.000-17.000 kr. inkl. elarbejde. Det gamle varmekabel er som regel tabt: det ligger støbt i præcis det lag, der skal brydes op. I huse fra 1980'erne og frem kan der allerede være gulvvarme — spørg, om den kan bevares, før den skrives ud af budgettet.
Undergrunden her er sandet, og det er en fordel, der sjældent nævnes: vand siver væk frem for at stå omkring soklen, og kældre er derfor gennemgående tørrere end i egne med lerjord eller højtstående grundvand. Det betyder ikke, at fugtsikring kan springes over — jordfugt findes stadig, og en fugtspærre under gulvopbygningen hører med — men det betyder, at et kælderbad her typisk er en enklere og billigere opgave end det samme projekt i en by ved en å eller en fjord.
I et velisoleret hus fra 1980'erne eller senere kan badeværelset ikke ventilere sig selv gennem utætheder. Mekanisk udsugning med aftræk til det fri er derfor ikke en tilvalgspost. I et typehus kan kanalen som regel føres direkte gennem ydervæg eller tag, og posten er beskeden — hvilket gør det til et dårligt sted at spare.
Regn med et spænd på 250-1.500 kr. på fliserne. pr. m². På 20-25 m² beklædning er det op mod 30.000 kr. i materialer alene. Store formater kræver et planere underlag og længere sættetid, så et dyrere valg trækker arbejdslønnen med sig og ikke kun materialeposten.
Byen voksede frem på hedearealerne fra 1870'erne omkring jernbanen og senere omkring tekstilindustrien. Der er derfor ingen middelalderkerne, og den ældste bebyggelse i den indre by er beskeden i omfang sammenlignet med, hvad man finder i en gammel købstad.
Til gengæld er parcelhusandelen usædvanligt høj. Den store vækst kom fra 1960 til 1990 og fyldte Tjørring, Snejbjerg, Lind, Gullestrup og Gjellerup med enfamiliehuse på støbt terrændæk. Det er langt den største gruppe, og det er dén, der gør badeværelsesopgaverne her mere forudsigelige end de fleste steder.
Et typisk sådant badeværelse er 4-6 m², ligger i husets midte eller mod en gavl, har badekar under et vindue og ingen egentlig membran. Den klassiske opgave er en totalrenovering, hvor badekarret bliver til en niveaufri bruseniche, gulvvarmen kommer i, og vådrumssikringen etableres for første gang. Fordi husene er bygget efter få gennemgående typer, kan en håndværker med lokal erfaring som regel sige ret præcist, hvad der venter bag fliserne — og det er en fordel, både for prisen og for tidsplanen.
Holtbjerg og enkelte andre områder er almene afdelinger med montagebyggeri fra 1960-1975. Betondæk, standardiserede rum, og fornyelser der køres samlet af boligorganisationen efter en helhedsplan frem for af den enkelte beboer.
I den indre by findes et mindre antal etageejendomme fra 1900-1950 samt nyere byggeri fra de senere årtier. Her er badeværelserne enten små og indrettet senere, eller unge med intakt membran.
Endelig er der de nyere udstykninger i Lind, Snejbjerg og mod nord fra 1990'erne og frem. De badeværelser er fra samme periode, og det betyder, at de første membraner nu nærmer sig enden af deres levetid på femogtyve til tredive år.
Undergrunden er sandet over det meste af området, hvilket giver god afdræning omkring fundamenter og kældre. Det er en af de grunde til, at kælderbad her sjældent er den komplicerede øvelse, det kan være i lavtliggende egne.
Fordi husene ligner hinanden, kan en lokal håndværker som regel sige, hvad der plejer at være bag fliserne i netop din hustype og årgang. Spørg om det ved besigtigelsen. Et svar, der er konkret — "i de huse sidder der typisk det og det, og vi plejer at finde sådan her" — er et godt tegn. Et svar, der er generelt, betyder som regel, at de ikke har lavet mange af dem.
Ligger et af tre tilbud markant uden for det almindelige spænd, så spørg hvorfor, frem for at vælge det væk eller til. Er det lavt, er der som regel forudsat, at noget af det gamle bliver siddende. Er det højt, er der måske set noget, de andre har overset. Begge dele er nyttige at vide.
El og VVS må kun udføres af autoriserede installatører — slå firmaet op i Sikkerhedsstyrelsens register, før du skriver under. Membranarbejde skal følge en anerkendt anvisning. Bed om billeddokumentation af den færdige membran med opkant og gennemføringer, inden fliserne sættes.
Betal efter fremdrift: nedrivning, godkendt membran, flisearbejde sat, aflevering. Ikke efter datoer. Så betaler du for fremdrift. Få også aftalt en timesats eller fast pris for skjulte skader, så spørgsmålet er afklaret inden det opstår.
Det er nyttigt at vide, hvor skaderne opstår, når materialerne skal vælges. Et badeværelse svigter nemlig sjældent midt på en fliseflade — det svigter i overgangene, og det er dér, pengene skal bruges.
Overgangen mellem gulv og væg er det hyppigste sted. Her skal membranen være ubrudt og ført op ad væggen med en opkant, og fugen skal være elastisk frem for hård. En hård fuge i hjørnet mellem to flader, der arbejder forskelligt, revner før eller siden — og revnen er ikke i sig selv en skade, men den lader vand nå ned til et lag, der ikke tåler det.
Gennemføringerne er det næsthyppigste. Hvert sted, hvor et rør, et afløb eller en armaturtilslutning bryder membranen, er et potentielt lækagepunkt, og det er præcis dér, en systemløsning betaler sig: manchetter og tætningsbånd, der er lavet til den membran, de sidder i. Køb derfor primer, membran, klæb, manchetter og fuge som ét system fra samme producent — blandes fabrikater, bortfalder producentgarantien som regel, og det er også dér, udførelsen oftest bliver improviseret.
Bruseområdets fuger er det tredje. De bliver våde hver dag og er det eneste sted i rummet, hvor overfladen belastes konstant. Epoxyfuge optager ikke vand og misfarves ikke; cementfuge er billigere, men skal fornys efter fem til ti år. I et rum, der bruges dagligt, tjener merprisen sig typisk ind.
Gulvfladen selv går sjældent i stykker, men den kan være farlig. Fliserne skal være skridhæmmende, mindst R10 i rummet og R11 i bruseområdet. Klinker er hårdere brændt end vægfliser og er standardvalget på gulv.
Endelig konstruktionen bag: på vægge i vådzone bruges cementbaserede vådrumsplader eller pudset murværk. Almindelig gips hører ikke til bag en flise i et bad — den holder ikke på fugten, og den giver ikke membranen et underlag, der kan bære. Vandtætheden kommer fra membranen og ikke fra fliserne, som blot er slidlag, og det er derfor, underlaget under membranen betyder mere end den flise, du kan se.
Det sidste punkt om det andet toilet er værd at tage alvorligt i et typehus. En stor del af husene fra 1960'erne og 70'erne blev bygget med ét badeværelse og intet gæstetoilet, og familien står derfor uden bad i tre til seks uger. Det er længere, end det lyder, når planen lægges. Det gældende regelsæt er reglerne for bygge- og anlægsaffald.
Fordi husene ligner hinanden, ligner forløbene også hinanden. En totalrenovering af et bad på 5-6 m² i et typehus tager tre til fem uger, når intet overrasker, og det gør det oftere her end i en by med blandet boligmasse.
Det normale forløb ser sådan ud: nedrivning og bortskaffelse to til tre dage, opretning af undergulv en til to dage, VVS og el tre til fem dage, gulvopbygning med fald og membran to til tre dages arbejde plus hærdetid, flisearbejde fire til syv dage, og til sidst fuge, sanitet og montering tre til fire dage. Fem til otte af dagene undervejs er hærdetid, hvor der ikke er nogen på arbejde — undergulvet skal være tørt, før membranen lægges, membranen hærdet, før fliserne sættes, og klæben hærdet, før der fuges.
Tre ting kan forlænge det. Flyttes installationerne, kommer der fem til otte dage til, fordi terrændækket skal skæres op. Findes der fugt eller tærede rør bag det gamle, kommer der tre til otte dage til plus udbedringen. Og mangler der varer ved opstart, koster det typisk mere end de dage, forsinkelsen varer, fordi håndværkeren har booket den næste opgave og ikke uden videre kan vende tilbage dagen efter.
To af de tre kan du selv gøre noget ved. Beslut placeringen inden opstart, og sørg for, at sanitet og armaturer står i boligen, når nedrivningen begynder — ikke blot at de er afsendt.
Renoverer du et badeværelse, der allerede findes, kræver det normalt ikke byggetilladelse. Bygningsreglementet gælder fortsat i fuldt omfang. Vådzonen skal tætnes med en godkendt membran efter en anerkendt anvisning, gulvet skal have fald mod afløbet, og el- og VVS-arbejde er forbeholdt autoriserede installatører. Der skelnes mellem vådzonen, hvor vandet rammer direkte, og den fugtige zone udenom med lempeligere krav.
Det er værd at være opmærksom på, at kravene er strammet siden 1970'erne og 80'erne, hvor størstedelen af byens badeværelser blev bygget. Et bad, der var lovligt udført dengang, lever ikke nødvendigvis op til nutidens anvisninger — og når det bygges om, er det de nuværende krav, der gælder. Det kan betyde en anden opbygning i vådzonen og et andet underlag, end der sad før.
Anmeldelses- eller tilladelsespligt kan komme i spil på to måder: et nyt vådrum uden tidligere bad, eller indgreb i bærende konstruktioner. Byggesager behandles i kommunens tekniske forvaltning og indsendes digitalt gennem Byg og Miljø. Skal badet ligge i en kælder, ser forvaltningen typisk også på loftshøjde, dagslys og fugtforhold, fordi rummets anvendelse ændres — men den sandede undergrund i Herning-området gør fugtforholdene til en mindre hindring her end i lavtliggende egne med lerjord.
Kloakarbejde under terræn skal udføres af en autoriseret kloakmester. Ligger badet under kloakniveau, skal der pumpe til, og tilslutningen skal anmeldes.
Bor du i en almen bolig, køres fornyelser som regel samlet af boligorganisationen efter en helhedsplan, og en individuel ombygning kræver skriftlig accept. Er du andelshaver eller ejer i en forening, kommer vedtægterne oveni, og bestyrelsen skal godkende indgreb i faldstammer og stigstrenge. I en lejebolig er udlejerens skriftlige samtykke en forudsætning for at rive ned.
Der kommer ingen kommunal kontrollant forbi et almindeligt badeværelsesprojekt. Ansvaret for korrekt udførelse ligger hos den udførende håndværker og hos dig som bygherre, hvis en køber en dag beder om dokumentation. Læg tilbud, fakturaer og membranbilleder i samme mappe fra starten. Se ejendommen efter i Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, før planen lægges fast.
En totalrenovering af et rum på 5-6 m² koster typisk 110.000-205.000 kr. inkl. materialer, arbejdsløn og moms. Skiftes kun overflader og armatur, mens rør og afløb bliver liggende, ligger prisen på 46.000-95.000 kr. Regnet pr. m² svarer det til 20.000-39.000 kr. Niveauet ligger tæt på landsgennemsnittet i tråd med timepriserne i Midtjylland.
Fordi boligmassen er usædvanligt ensartet. Langt størstedelen af byens boliger er parcelhuse fra 1960-1990 på støbt terrændæk, og badeværelserne er bygget efter nogenlunde samme principper, i samme størrelse, med samme problemer. Der er lidt etagebyggeri og næsten ingen gammel bykerne til at trække gennemsnittet skævt. Et tilbud uden for spændet er derfor et reelt signal.
Spørg hvorfor, frem for at vælge det væk eller til. Er det lavt, er der som regel forudsat, at noget af den gamle opbygning bliver siddende — og så måler de to tilbud ikke det samme arbejde. Er det højt, er der måske set noget ved besigtigelsen, som de andre har overset. Begge dele er værd at vide, inden du beslutter dig.
Mindre end mange andre steder. Undergrunden er sandet over det meste af området, så vand siver væk frem for at stå omkring soklen, og kældre er derfor gennemgående tørrere end i egne med lerjord eller højtstående grundvand. Fugtsikring kan stadig ikke springes over — en fugtspærre under gulvopbygningen hører med — men opgaven er typisk enklere og billigere.
Næsten aldrig midt på en fliseflade. Det svigter i overgangene: mellem gulv og væg, hvor membranen skal være ubrudt og fugen elastisk frem for hård, og ved gennemføringerne, hvor rør og afløb bryder membranen. Derfor betaler en systemløsning sig — manchetter og tætningsbånd, der er lavet til netop den membran. Det tredje sted er bruseområdets fuger, som bliver våde hver dag.
Tre til fem uger for en totalrenovering i et typehus, når intet overrasker. Flyttes installationerne, kommer der fem til otte dage til, fordi terrændækket skal skæres op. Findes der fugt eller tærede rør, tre til otte dage plus udbedringen. Og mangler der varer ved opstart, koster det typisk mere end selve forsinkelsen, fordi håndværkeren har booket næste opgave.
Ja, begge dele. Du udfylder én beskrivelse af opgaven, og indtil tre firmaer regner på præcis den. Ingen af dem koster noget at få, og du kan afvise dem alle uden begrundelse. Fordelen ved netop tre er, at du kan se, om en pris ligger højt eller lavt, uden at bruge uger på at samle bud ind.
Prisen på en badeværelsesrenovering afhænger især af vådrumssikring, installationer, flisevalg og rummets størrelse. Her får du konkrete prisdrivere, typiske spænd og faglige råd, så du kan vurdere tilbud mere præcist.
Læs mere →En budgetrenovering af badeværelse handler ikke om at vælge det billigste overalt. Det handler om at bruge pengene dér, hvor de gør størst forskel for funktion, holdbarhed og pris. Her får du konkrete prioriteringer, priseksempler og faldgruber.
Læs mere →
