Nyt badeværelse i Ballerup — hvad koster det?
Se hvad det koster at bygge et helt nyt badeværelse i Ballerup, og få tre uforpligtende tilbud fra håndværkere, der kender områdets boliger.

Et nyt badeværelse i Ballerup koster typisk 155.000-280.000 kroner for et standardrum på 5-6 m², svarende til 28.000-47.000 kroner per kvadratmeter. De fleste badeværelser i kommunens boliger fra 1960-1985 er 3,5-5 m² og ligger på 140.000-200.000 kroner. En post, der ofte overses: et moderne bad kræver flere elgrupper, end det gamle rum havde, og en oprindelig eltavle har ikke altid plads — en udvidelse koster typisk 8.000-20.000 kroner. Få 3 gratis tilbud fra lokale badeværelsesfirmaer og få de usikre poster prissat hver for sig.
Hvad koster nyt badeværelse i Ballerup?
| Opgave | Vejledende pris |
|---|---|
| Nyt badeværelse, standard (5-6 m²) | 155.000-280.000 kr. |
| Nyt badeværelse pr. m² — ved 5-6 m² | 28.000-47.000 kr. pr. m² |
| Vådrumssikring og membran | 15.000-29.000 kr. |
| VVS-installation (bruser, toilet, håndvask) | 31.000-60.000 kr. |
| Nedrivning, opretning og bortskaffelse | 14.000-29.000 kr. |
| Elarbejde, gulvvarme og udsugning | 17.000-37.000 kr. |
Priserne er modelberegnede for Hovedstaden ud fra nationale basispriser og geografiske modifikatorer. De er vejledende og ikke et tilbud.
Vejledende priser baseret på markedsdata, 2026. Den faktiske pris afhænger af rummets stand, materialevalg og om installationer skal flyttes.
Markedsdata fra danske håndværksvirksomheder, 2026
Et nyt badeværelse vil sige, at alt bygges op forfra: undergulv med fald, vådrumssikring, installationer og til sidst overflader. Prisen er højere end ved en renovering. Til gengæld er det den eneste vej, når indretningen skal om, eller når der ikke har været vådrum.
Priserne er inkl. materialer, arbejdsløn og moms og ligger omkring 10 % over landsgennemsnittet i tråd med timepriserne i hovedstadsområdet.
Kvadratmeterprisen falder, jo større rummet er, fordi installationerne er en fast udgift. De fleste badeværelser i kommunens boliger fra 1960-1985 er 3,5-5 m², og et helt nyt bad i den størrelse ligger typisk på 140.000-200.000 kr.
Bor du til leje i en almen afdeling, er et helt nyt badeværelse sjældent et projekt, du selv sætter i gang — det hører til i afdelingens helhedsplan. Råderetten dækker forbedringer, ikke en fuldstændig ombygning af et vådrum, og grænsen fastsættes lokalt i Ballerup. Ring til boligorganisationen først.
Ejer du selv, gælder tabellen. To opgaver dominerer: at bygge det eksisterende bad helt om, hvor afløbets placering som regel kan genbruges, eller at etablere et bad nummer to i et værelse eller et bryggers — hvilket typisk koster 45.000-80.000 kr. mere og udløser en byggesag.
Hvad påvirker prisen på et nyt bad?
Om der har været vådrum i rummet før
Det er den afgørende skillelinje. Bliver afløbet, hvor det er, er den tungeste post allerede sparet. Skal der føres nyt afløb til et rum, der aldrig har haft et, skal det støbte terrændæk skæres op, og der skal sikres tilstrækkeligt fald hele vejen til kloakken.
Hvad eltavlen kan bære
Det er en post, der ofte overses, og som kan være dyrere end fliserne. Et nyt badeværelse med gulvvarme, håndklædetørrer, ventilator, spejlskab med lys og en stikkontakt ved vasken trækker mere strøm og kræver flere grupper, end det rum gjorde, der lå der før. I boliger fra 1960-1985 er eltavlen ofte den oprindelige, og der er ikke nødvendigvis plads til nye grupper. En udvidelse eller udskiftning af tavlen koster typisk 8.000-20.000 kr., og det er ærgerligt at opdage, når væggene allerede er lukket. Bed elinstallatøren se på tavlen ved besigtigelsen.
Vådrumssikringen
Membran, opkant og korrekt fald koster 15.000-29.000 kr. Posten er lovpligtig, står ikke til forhandling, og er samtidig den, der bestemmer rummets levetid. I et lille rum falder prisen ikke tilsvarende, fordi det tidskrævende er opkanter og gennemføringer, ikke fladen.
Antallet af tilslutninger
Udgangspunktet er tre enheder: bruser, toilet og én vask. Dobbelt håndvask, badekar, indbygget cisterne, håndklædetørrer og gulvvarme lægger hver især VVS- eller eltimer til, typisk 4.000-9.000 kr. pr. tilslutning i arbejde, før armaturet er købt.
Hvor der er plads til et bad mere
Parcelhusene og rækkehusene i Skovlunde, Måløv og Egebjerg er tegnet uden overskydende areal. Skal der et bad nummer to ind, findes pladsen typisk i et bryggers, ved at inddrage en del af et værelse eller ved at dele et eksisterende badeværelse. Hvilken mulighed der kan lade sig gøre, afgøres af, hvor afløbet kan komme til — det spørgsmål bør besvares først.
Hvad gulvet ligger på
I parcelhusene ligger badeværelset på støbt terrændæk, i etagebyggeriet på betondæk. Begge er plane og bæredygtige fra starten, så opretningen er en beskeden post sammenlignet med ældre bebyggelse i landets gamle købstæder.
Materialeniveauet
Fliser spænder fra 250 til 1.500 kr. pr. m². I et rum på 3,5-5 m² er den samlede mængde beskeden, så forskellen mellem standard og et dyrere valg er ofte 10.000-20.000 kr. i alt.

Boligtyper og kvarterer i Ballerup-området
Kommunen voksede fra landkommune til forstad i løbet af 1960'erne og 70'erne, og væksten var planlagt og skete i store enheder. Det giver en boligmasse med begrænset spredning i alder og med et markant skel mellem eje og leje.
Parcelhusene og rækkehusene i Skovlunde, Måløv og de øvrige kvarterer fra 1960-1985 er den gruppe, hvor et nyt badeværelse oftest er ejerens eget projekt. Ét bad på 3,5-5 m² på støbt terrændæk, typisk med badekar og uden rigtig membran. Husene blev bygget med ét badeværelse, og efterhånden som familier er blevet boende, er et bad nummer to blevet en almindelig ombygning.
De almene afdelinger fylder mere i Ballerup end i de fleste kommuner. Hede-Magleparken, Grantofteparken og de øvrige store bebyggelser er montagebyggeri fra 1960'erne og 70'erne med betondæk og standardiserede badeværelser på 3-4 m². Fornyelser køres samlet efter en helhedsplan, og et helt nyt vådrum er derfor sjældent noget, den enkelte beboer sætter i gang.
Egebjerg skiller sig ud som et tættere, lavere boligområde opført i etaper fra midten af 1980'erne. Byggeriet er nyere, badeværelserne har som regel både membran og fald, og et helt nyt bad er derfor sjældent nødvendigt af tekniske grunde.
Endelig er der boliger fra 1990'erne og frem, hvor konstruktionen er ung og intakt.
Fælles for hele kommunen er, at terrænet er fladt og indlandspræget. Der er hverken kystnær saltluft eller udbredte problemer med højtstående grundvand, og badeværelsesprojekter er derfor teknisk ukomplicerede sammenlignet med lavtliggende kystkommuner. Den variabel, der betyder mest, er ikke geologi, men hvad boligens installationer kan bære.
Sådan vælger du håndværkeren
Bed om at få eltavlen vurderet ved besigtigelsen
Det er det spørgsmål, der oftest overses, og som er dyrest at opdage sent. Spørg, om der er plads til de nødvendige nye grupper, og om tavlen skal udvides eller udskiftes. Et konkret svar er et godt tegn. Bliver spørgsmålet mødt med et skuldertræk, er posten sandsynligvis ikke med i prisen.
Få afløbsvejen konstateret
Skal badet ligge et nyt sted, er spørgsmålet, om afløbet kan komme derfra til kloakken med tilstrækkeligt fald. Bed om at få det målt frem for antaget — det er den oplysning, der oftest afgør, hvilket rum det bliver.
Én tovholder mellem fagene
Et nyt badeværelse rører murer, VVS og el, og rækkefølgen mellem dem er kritisk. Uden én ansvarlig for rækkefølgen ender koordineringen hos dig. Aftal skriftligt, hvem der styrer fagene, og hvem der bærer konsekvensen, hvis en håndværker udebliver.
Dokumentation for membranen
Når fliserne er sat, er membranen skjult for altid. Bed om billeder af den færdige membran med opkant og gennemføringer, inden flisearbejdet begynder. Kommer der en skade, er billederne det, selskabet vil se.
Materialer og el — de krav, der ikke kan ses bagefter
VVS og membran fylder mest i samtalen om et nyt badeværelse. El fylder mindst — og det er ærgerligt, for elarbejdet i et vådrum er både reguleret og skjult, og fejl her er lige så umulige at rette bagefter som fejl i membranen.
Det første forhold er kapaciteten. Et moderne badeværelse trækker mere strøm end det rum, der lå der før. Gulvvarme er en gruppe for sig, en håndklædetørrer kan være en anden, og dertil kommer ventilator, belysning, spejlskab og en stikkontakt ved vasken. I en bolig fra 1960-1985 er eltavlen ofte den oprindelige, og den har ikke nødvendigvis ledig plads. En udvidelse eller udskiftning koster typisk 8.000-20.000 kr. — en overskuelig post, hvis den er med fra starten, og en irriterende, hvis den dukker op, når væggene er lukket.
Det andet er beskyttelsen. Alle boliger skal i dag have HPFI-afbryder, og de nye grupper i badeværelset skal naturligvis være omfattet. Er installationen gammel, kan det være anledningen til at få bragt tavlen i orden samlet frem for stykvis — det er som regel både billigere og mere gennemtænkt.
Det tredje er placeringen. Et badeværelse er inddelt i zoner efter, hvor tæt på vandet man er, og der gælder forskellige krav til, hvilket materiel der må sidde hvor, og hvilken tæthedsgrad det skal have. Det er derfor, en stikkontakt ikke må sidde lige ved bruseren, og hvorfor en lampe over badekarret skal være en anden type end en i loftet over døren. Det er ikke noget, du skal kunne udenad — det er noget, en autoriseret elinstallatør skal, og det er en af grundene til, at elarbejdet i et vådrum ikke er et sted at spare.
Det fjerde er rækkefølgen. Kabler trækkes, mens væggene er åbne, og det skal derfor være besluttet inden, hvor spejlskabet skal hænge, om der skal lys i en niche, hvor stikkontakten skal sidde, og om der skal gulvvarme i. Bliver noget af det besluttet efter, at væggene er lukket, betyder det brudte fliser.
Under og over elarbejdet gælder de sædvanlige krav. Vandtætheden kommer fra membranen og ikke fra fliserne, som blot er slidlag; membranen skal tætnes omhyggeligt netop dér, hvor el- og VVS-gennemføringer bryder den. Primer, membran, klæb, manchetter og fuge bør købes som ét system fra samme producent — blandes fabrikater, bortfalder producentgarantien som regel. I vådzonen skal væggene være cementbaserede vådrumsplader eller pudset murværk — almindelig gips hører ikke til. Faldet støbes i afretningen og ikke i klæbelaget. Og gulvfliser skal være skridhæmmende, mindst R10 i rummet og R11 der, hvor der bruses.

Forberedelse — to opkald og en tegning
Forberedelsen til et nyt badeværelse her kan koges ned til to telefonsamtaler og et stykke papir.
Det første opkald går til boligorganisationen, hvis du bor til leje i en almen afdeling. Et fuldstændigt nyt vådrum hører til i afdelingens helhedsplan frem for i råderetten, og grænsen mellem forbedring og ombygning fastsættes lokalt. Svaret kan meget vel være, at der er en samlet renovering på vej, og så er hele projektet overflødigt. Det er en samtale på ti minutter, der kan spare måneders arbejde.
Det andet opkald går til elinstallatøren, og det bør ske før tilbuddet, ikke efter. Bed om at få tavlen set efter: er der ledig plads til de nye grupper, et moderne badeværelse kræver, eller skal den udvides? En tavle fra 1972 med fyldte pladser er ikke et problem, hvis det vides på forhånd — den er blot en post på 8.000-20.000 kr. i budgettet. Opdages det, når væggene er lukket, er den samme post både dyrere og mere irriterende.
Tegningen er det tredje. Den skal vise mere end møbleringen: placeringen af toilet, bruser og håndvask, hvor afløbet ligger, hvilken afløbstype der vælges, om der skal gulvvarme i og af hvilken type, om toilettet skal vægmonteres bag en forvæg, og hvor spejlskab, lys og stikkontakt skal sidde. De sidste hører med, fordi kabler trækkes, mens væggene er åbne — bliver de besluttet bagefter, betyder det brudte fliser.
Derudover gælder det sædvanlige: afløbsvejen og faldet konstateret ved besigtigelsen frem for antaget, kommunen spurgt hvis rummet ikke tidligere har været vådrum, sanitet og armaturer bestilt fire til otte uger før så de står i boligen ved opstart, og et sted at gå i bad i fire til seks uger. Se kravene i reglerne for bygge- og anlægsaffald.
Tidsplan for et nyt badeværelse
Regn med fire til seks uger fra nedrivning til aflevering for et nyt bad på 5-6 m². Et mindre rum på 3,5-4 m² ligger på tre til fem uger — kun lidt kortere, fordi VVS og el tager stort set det samme, membranarbejdets opkanter og gennemføringer tager næsten det samme, og hærdetiderne er helt uafhængige af arealet.
Skal der etableres vådrum et sted uden tidligere bad, ligger kommunens sagsbehandling før hele forløbet. Den kan køre, mens du indhenter tilbud — men kun hvis den sættes i gang der.
Forløbet begynder med nedrivning og opbrydning af gulvet. Derefter kommer installationerne, og det er her, elarbejdet ligger: kabler trækkes, nye grupper føres frem, og skal tavlen udvides, sker det i samme fase. Så vægopbygning i vådzonen og forvæg, hvis toilettet skal vægmonteres. Så gulvopbygning med fald, primer og membran. Til sidst fliser, fuge, sanitet og montering.
Hærdetiden fylder fem til otte dage, hvor der ikke er nogen på pladsen: først tørrer afretningen, så hærder membranen, og til sidst klæben under fliserne. Det er materialernes krav og ikke bemandingens.
Bor du i en etagebebyggelse, gælder husordenens regler for, hvornår støjende arbejde må udføres, og det strækker typisk forløbet nogle arbejdsdage. Rummet er under alle omstændigheder ude af drift hele vejen igennem — bygges badet som nummer to, mens det eksisterende virker, mærkes det knap.
Vådrumsregler og byggesag i Ballerup Kommune
Bygges badeværelset, hvor der allerede er vådrum, kræver det normalt ikke byggetilladelse. Bygningsreglementet gælder fortsat i fuldt omfang. Kravene er en godkendt membran lagt efter anerkendt anvisning, fald mod afløbet i gulvet, og autorisation på både el og VVS. Vådzonen og den omgivende fugtige zone har ikke samme krav — den sidste er lempeligere.
For elarbejdet gælder desuden et selvstændigt regelsæt om, hvilket materiel der må placeres hvor i forhold til vandet, og hvilken tæthedsgrad det skal have. Det håndteres af den autoriserede elinstallatør, men det er værd at vide, at det findes — det er forklaringen på, at en stikkontakt ikke må sidde hvor som helst, og at armaturer over et badekar er en anden type end dem i loftet.
Indrettes der bad et helt nyt sted — i et bryggers, et værelse eller ved at dele et eksisterende rum — er der som regel tale om en byggesag. Tilsvarende gælder, hvis der ændres på noget bærende. Ansøgningen behandles i kommunens tekniske forvaltning og indsendes digitalt gennem Byg og Miljø.
Får boligen et badeværelse eller et toilet mere, skal BBR opdateres med de nye oplysninger. Det er ejerens ansvar og tager få minutter, men det overses ofte — og det er noget, en køber eller dennes rådgiver typisk kontrollerer ved et salg.
Bor du i en almen bolig, er et helt nyt vådrum sjældent et projekt, du selv sætter i gang; det hører til i afdelingens helhedsplan. Råderetten dækker forbedringer inden for de rammer, afdelingen fastsætter, og grænsen mellem forbedring og fuldstændig ombygning er lokal — spørg boligorganisationen frem for at antage. Bor du i andels- eller ejerforening, gælder vedtægterne oveni kommunens regler, og indgreb i faldstammer, stigstrenge og fælles ventilationskanaler kræver bestyrelsens godkendelse.
Kommunen fører ikke tilsyn med et almindeligt badeværelsesprojekt. Ansvaret for, at arbejdet er udført rigtigt, deles mellem håndværkeren og dig som bygherre; det viser sig ved et salg. Saml papirerne — tilbud, fakturaer og fotos af membranen — mens arbejdet er i gang. Om huset er registreret, fremgår af Fredede og Bevaringsværdige Bygninger.
Har du spørgsmål?
Et standardrum på 5-6 m² koster typisk 155.000-280.000 kr. inkl. materialer, arbejdsløn og moms, svarende til 28.000-47.000 kr. pr. m². De fleste badeværelser i kommunens boliger fra 1960-1985 er dog 3,5-5 m², og et helt nyt bad i den størrelse ligger på 140.000-200.000 kr. Skal badet etableres et helt nyt sted, kommer der typisk 45.000-80.000 kr. oveni.
Måske, og det er værd at få afklaret ved besigtigelsen. Et moderne badeværelse med gulvvarme, håndklædetørrer, ventilator, spejlskab med lys og stikkontakt ved vasken kræver flere grupper end det rum, der lå der før. I boliger fra 1960-1985 er tavlen ofte den oprindelige og har ikke nødvendigvis ledig plads. En udvidelse eller udskiftning koster typisk 8.000-20.000 kr.
Fordi et badeværelse er inddelt i zoner efter, hvor tæt på vandet man er, og der gælder forskellige krav til, hvilket materiel der må sidde hvor, og hvilken tæthedsgrad det skal have. Det er derfor, en lampe over badekarret er en anden type end en i loftet over døren. Det er den autoriserede elinstallatørs ansvar at kende reglerne — men det forklarer, hvorfor placeringen ikke er fri.
Inden væggene lukkes. Kabler trækkes, mens væggene er åbne, så placeringen af spejlskab, lys i en eventuel niche, stikkontakt ved vasken og gulvvarme skal være besluttet før den fase. Bliver noget af det besluttet bagefter, betyder det brudte fliser — og det er en af de dyreste måder at ombestemme sig på.
Sjældent som dit eget projekt. Et fuldstændigt nyt vådrum hører til i afdelingens helhedsplan. Råderetten dækker forbedringer inden for de rammer, afdelingen fastsætter, og grænsen mellem forbedring og fuldstændig ombygning er lokal. Ring til boligorganisationen først — det er én telefonsamtale, og den kan spare et helt projekt.
Fire til seks uger for et rum på 5-6 m², tre til fem for et på 3,5-4 m². Forskellen er lille, fordi VVS og el tager stort set det samme, og hærdetiderne er uafhængige af arealet. Fem til otte af dagene er hærdetid uden nogen på pladsen. Bor du i en etagebebyggelse, strækker husordenens regler for støjende arbejde typisk forløbet nogle dage.
Ja. Det koster ikke noget at få priserne, og der følger ingen forpligtelse med. Op til tre håndværkere regner på din beskrivelse af opgaven. Antallet er valgt, fordi tre giver et brugbart billede af markedsprisen uden at kræve, at du koordinerer håndværkerbesøg i ugevis.
Relaterede artikler
Så meget koster en komplet badeværelsesrenovering
En komplet badeværelsesrenovering i Danmark koster typisk fra ca. 120.000 kr. og op til 300.000+ kr. afhængigt af størrelse, materialer og installationer. Her får du konkrete priseksempler, typiske poster og de fejl, der gør projektet dyrere.
Læs mere →