Renovering af badeværelse i Odense — hvad koster det?

Boligmassen i Odense og de opgaver den giver

Odense adskiller sig fra de øvrige store danske byer ved at have en klar overvægt af enfamiliehuse frem for etageboliger. Det præger, hvilke badeværelsesopgaver der efterspørges.

Den største gruppe er parcelhusene fra 1960-1978 i Dalum, Sanderum, Næsby, Højby og Seden. De blev opført med et badeværelse på 4-6 m² på støbt terrændæk, typisk med badekar og et lille vindue. Rummene er nu fyrre til tres år gamle, og opgaven er som regel en totalrenovering, hvor badekarret erstattes af en bruseniche, gulvvarme kommer i, og membranen etableres for første gang. Det er den mest almindelige badeværelsesopgave på Fyn.

Anden gruppe er de ældre villaer i Hunderup og Åløkkekvarteret fra 1900-1930. Her er badeværelset ofte indrettet senere i et kammer på første sal, og bjælkelaget af træ gør opbygningen dyrere. Flere af kvartererne er samtidig registreret som bevaringsværdige, hvilket dog kun rammer det, der er synligt udefra.

Tredje gruppe er etageboligerne. Karrébebyggelsen omkring midtbyen og langs Skibhusvej er fra 1890-1930 med små bad indrettet i tidligere spisekamre, mens de almene boligområder som Vollsmose er montagebyggeri fra 1966-1974 med betondæk og standardiserede badeværelser. Sidstnævnte renoveres typisk samlet af boligforeningen frem for af den enkelte beboer.

Endelig præger byens omdannelse de senere år udbuddet af håndværkere: de store byggerier omkring den nye bymidte og sygehusbyggeriet i Odense SØ har trukket kapacitet, og det mærkes i svartider på mindre private opgaver, særligt i sommerhalvåret.

Aldersfordelingen har en praktisk konsekvens. Et parcelhusbadeværelse fra 1968 er bygget efter datidens normer, hvor et brusekabinet stod på et gulv uden fald, og hvor vandtætheden lå i et lag maling bag badekarret. Når det rum bygges om, er der ikke tale om at forny en membran, men om at etablere en for første gang — og det er derfor, en totalrenovering af et sådant rum sjældent kan gøres væsentligt billigere end de 110.000 kr., uanset hvor enkelt det ser ud udefra.

Materialer og overflader — hvad der er dyrt at fortryde

En nyttig måde at prioritere materialebudgettet på er at spørge, hvad det koster at gøre om senere. Fliser kan skiftes uden at røre konstruktionen. Membran, afløb og rørføring kan ikke — de ligger under alt det andet.

Derfor ligger den vigtigste krone i membranen. Vandtætheden kommer fra den og ikke fra fliserne; fliser og fuger er slidlaget. Vælg et komplet system fra én producent, så primer, membran, klæb og fuge er testet sammen. Blandes systemer, bortfalder producentgarantien typisk, og problemet viser sig først flere år senere som løse fliser langs bruseområdet.

Næst efter kommer underlaget. På et trædæk skal membranen ligge på cementbaserede vådrumsplader, og bjælkelaget skal afstives. På vægge i vådzone bruges vådrumsplader eller pudset murværk — almindelig gips hører ikke til bag en flise i et bad. I de ældre villaer står ydervæggen ofte i massiv mur, og der kan et pudslag være både billigere og mere holdbart, fordi muren får lov at tørre indad.

Først derefter kommer det synlige. Gulvfliserne skal have skridhæmning — mindst R10 generelt og R11 i bruseområdet. Cementbaseret fuge er billigst, men misfarves i bruseområdet efter fem til ti år; epoxyfuge koster mere i materiale og tid, optager ikke vand og holder farven.

Ventilationen glemmes ofte, fordi den ikke ses på resultatet. Et bad uden mekanisk udsugning når høj luftfugtighed efter hvert brusebad, og fugten sætter sig i fuger og i konstruktionen bag. I et parcelhus kan aftrækket som regel føres direkte gennem ydervæg eller tag til en overkommelig pris.

Forberedelse — tre faser inden håndværkeren kommer

Beslutningsfasen ligger fire til otte uger før opstart. Her vælges fliser, fuge, sanitet, armatur og afløbstype, og her bestilles varerne. Leveringstider på fire til otte uger er almindelige på indbygget cisterne og bestilte fliser, og de fleste stilstandsdage i et projekt skyldes en manglende vare frem for en manglende håndværker.

Afklaringsfasen ligger to til fire uger før. Bor du i forening, indhentes bestyrelsens skriftlige godkendelse, og husordenens regler for støjende arbejde læses igennem. Bor du til leje, skal udlejerens tilladelse foreligge skriftligt. Skal containeren stå på offentlig vej, afklares det med kommunen, og det aftales, hvem der søger.

Den praktiske fase er de sidste dage. Badeværelset ryddes helt, også skabe, hylder og medicinskab. Gulve og møbler i tilstødende rum dækkes af, for fliseskæring giver et fint støv, der trænger langt. Hovedstophanen findes frem og vises til håndværkeren. Og der sikres adgang til et andet toilet i hele perioden — i et parcelhus med kun ét bad er det den detalje, der oftest bliver overset.

Endelig hører belysning og el med i planlægningen, selv om det sjældent fylder i budgettet. Et badeværelse fra 1970'erne har typisk én lampeudtag i loftet og ingen stikkontakt ved vasken. Skal der spejlskab med lys, gulvvarme og en stikkontakt, kræver det som regel en ny gruppe i tavlen, og elarbejdet skal koordineres, mens væggene er åbne. Bagefter betyder det brudte fliser. Se kravene i reglerne for bygge- og anlægsaffald.

Tidsplan — uge for uge

Første uge går med nedrivning, bortskaffelse og opretning af undergulvet. Det er den mest støjende og støvede del af forløbet, og det er også her, eventuelle skjulte skader dukker op.

Anden uge er installationernes. VVS'eren fører vand og afløb, elektrikeren trækker nye kabler og lægger eventuelt varmekabel, og der bygges forvæg, hvis toilettet skal vægmonteres. Fagene kan delvis køre parallelt, men rækkefølgen mellem dem er fast.

Tredje uge går med gulvopbygning, fald mod afløb, primer og membran. Hærdetiderne er ufravigelige, og det er derfor en uge, hvor der ofte ikke er nogen på arbejde hver dag — det er normalt og ikke et tegn på, at opgaven er glemt.

Fjerde og femte uge er flisearbejdet, og sjette uge er fuge, sanitet, armaturer og aflevering. En totalrenovering ligger dermed på tre til seks uger. En ren overfladerenovering, hvor rør og sanitet bliver siddende, klares på halvanden til to uger, fordi anden og tredje uge falder bort.

Vådrum, regler og byggetilladelse i Odense Kommune

Renoverer du et badeværelse, der allerede findes, kræver det normalt ikke byggetilladelse. Bygningsreglementet slipper du dog ikke for. Vådzonen kræver en godkendt membran lagt efter en anerkendt anvisning, gulvet skal hælde mod afløbet, og el- og VVS-arbejdet må kun udføres af autoriserede installatører. Rummet deles i to zoner — den, vandet rammer direkte, og den fugtige resten — og opbygningen er ikke ens i de to.

Etableres der vådrum et sted uden tidligere bad, eller ændres der på bærende konstruktioner, kan der være anmeldelses- eller tilladelsespligt. Byggesager behandles i kommunens by- og kulturforvaltning og indsendes digitalt gennem Byg og Miljø. Sagsbehandlingen tager typisk nogle uger og kan køre, mens du indhenter tilbud — men den bør startes først, ikke sidst.

Et almindeligt badeværelsesprojekt bliver ikke ført tilsyn med af kommunen. Ansvaret for, at arbejdet er udført rigtigt, deles mellem håndværkeren og dig som bygherre; det viser sig ved et salg. Gem tilbud, fakturaer og billeder af membranen samlet ét sted — det er den mappe, en byggesagkyndig beder om ved et hussalg.

Bor du i andels- eller ejerforening, gælder vedtægterne oveni. Faldstammer og stigstrenge er foreningens ejendom, og indgreb kræver bestyrelsens godkendelse. I de bevaringsværdige villakvarterer omkring Hunderup rammer bestemmelserne kun det udvendige, så en ny udluftningsrist i facaden skal afklares med forvaltningen, mens badeværelset indvendigt følger de almindelige regler. Om huset er registreret, fremgår af Fredede og Bevaringsværdige Bygninger.